3 skønne rejser til Bali med alt inkluderet – perfekt til sommerferien

Fra marts/april til oktober skinner solen over Bali, Gili og Lombok. Øerne er således et perfekt sted at tage til i sommer- og efterårsferien.

Vi har fundet tre rejseforslag, der alle byder på fantastiske oplevelser og som vi kan skræddersy efter jeres ønsker. I har bl.a. mulighed for at tage på spændende udflugter som cykelture, vandring i rismarkerne, trekking på vulkaner eller hvad med en 3-dages tur til Komodo for at se de enorme varaner?

Der mangler bestemt heller ikke aktiviteter på Bali, Gili og Lombok. I kan snorkle, lære at surfe eller deltage i et madlavningskursus. Dette er blot en lille del af de mange muligheder øerne byder på. Alle udflugter og aktiviteter kan selvfølgelig kombineres med nedenstående rejseforslag, hvor alt er inkluderet: fly, al transport og håndplukkede hoteller, som vi selv har boet på.

Kontakt mig på info@thailandrundt.dk for et uforpligtende tilbud på jeres rejse. Se mere om vores rejser til Bali, Gili og Lombok.

 

Rejseforslag til Bali, Gili og Lombok

Ubud, Gili Meno og Candi Dasa
Kombinationsrejse, hvor der alle steder er skruet en tand op for hotelstjernerne, og det gør denne rejse perfekt til den romantiske parferie eller jer, der bare sætter pris på at bo godt. I starter i alsidige Ubud på Bali, som har god shopping, skønne restauranter og mulighed for lækre spaoplevelser. Derefter tager I til Gili Meno, hvor I har den lækre bountystrand lige udenfor døren. Rejsen slutter i Candi Dasa på Bali, der er en rolig by på Balis østkyst. Her venter det lækre Alila Manggis Resort, der indbyder til forkælelse og kvalitetstid med hinanden.

Se meget mere om rejsen her

 

Sanur, Ubud, Gili Meno og Lombok
Den klassiske rejse, hvor I rejser fra Bali via Gili Meno til Lombok. På Bali skal I både bo i Sanur og Ubud og har god til til at opleve noget af det den smukke ø byder på – f.eks. templer, skriggrønne risterrasser og fantastisk lækker mad. På Gili Meno er det tid til afslapning på den lækre hvide sandstrand, mens Lombok først og fremmest er enestående natur med jungle, vandfald og vulkanen Mount Rinjani.

Se meget mere om rejsen her

 

Ubud, Amed og Gili Meno
På denne rejse har I hele 8 overnatninger på Bali og der er således masser af tid til at tage på spændende udflugter. I begynder rejsen i Ubud, der er Balis kulturelle centrum. Det er en travl by, men med mange muligheder for shopping eller vandreture i rismarkerne. Amed på Balis østkyst er næste stop – en rolig by, der er et perfekt valg, hvis I ikke gider de mere populære turistområder. Til slut kan I fordøje alle indtrykkene på Gili Menos skønne strande, der har hvidt sand og krystalklart vand.

Se meget mere om rejsen her

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *