thailandrundt.dk

CNN: Isan-regionen et af de hotteste rejsemål i 2017

CNN’s rejseredaktion har peget på den thailandske Isan-region som et af de rejsemål, der skal besøges i 2017. Med overskriften “Et stykke Thailand, der stort set er uopdaget af internationale turister”, hæfter CNN sig ved den gode infrastruktur og de glimrende hoteller.

I Isan-regionen fremhæver CNN bl.a. Sam Pan Boat, Thailands Grand Canyon, der ligger ved Ubon Ratchathani, søen med de røde lotuser ved Uden Thani, khmerruinerne udenfor Buriram og det flotte bjerglandskab ved Loei.

Bemærket bliver også regionens bidrag til det thailandske køkken med sticky rice og papayasalat som de mest kendte. Lækre retter, hvis man ellers kan klare den stærke mad, skriver CNN.

Yuthasak Supasorn fra TAT (Det Thailandske Turistbureau) er henrykt over udmærkelsen. “Isan har en lang historie med nogle af Sydøstasiens ældste bosættelser. I dag er regionen mest kendt for de stærke salater, musikken, de smukke landskaber og betagende templer. Der er så meget at se og glæde sig over, som stort set er uopdaget af turisterne. Vi opfordrer folk til at tage på deres eget eventyr i Isan”, siger han.

CNN har i alt sat navn på 17 steder, der skal besøges i 2017. I Asien er det foruden Isan-regionen Bhutan samt Chengdu i Kina og Penang i Malaysia.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *