thailandrundt.dk

Rundrejse – sommer i Vietnam

 

I den centrale og nordlige del af Vietnam kommer regnen først i september. I kan således holde sommerferie i Vietnam med masser af sol og varme. På denne rejse skal I opleve hovedstaden Hanoi, den fantastiske Halong Bay og skal en tur væk fra de gængse turistruter i Mai Chau.

Fra det nordlige Vietnam går turen til Hoi An i den centrale del af landet. Hoi An er en yderst charmerende by med masser af historie og smukke bygninger. Her er gågader med gode restauranter og så er byen et rigtigt shoppingparadis. Byens strand er dejlig og I har ikke langt til smuk natur og spændende lokale oplevelser.

Denne rejse er en af vores mest populære, men I kan selvfølgelig ændre i den som I har lyst – se mere om vores rejser til Vietnam.

 

Inkluderet i prisen

• Alle overnatninger
• Alle transfer til/fra hotel/lufthavne
• Indenrigsfly
• Alle nævnte ture med engelsktalende guide
• Alle ture med privat guide (undtagen Halong Bay)
• Lånetelefon med direkte nr til Dansk kontaktperson under hele rejsen
• Infomøde ved ankomst til Hanoi
• Måltider som beskrevet i programmet

 

Rundrejsens program

Dag 1
Ankomst til Hanoi, hvor I bliver hentet i lufthavnen og kørt til jeres hotel. Alt efter ankomsttidspunkt kan I gå en tur rundt i byen eller besøge os på vores kontor.

Dag 2
I dag skal I på byrundtur i hyggelige Hanoi. Den vietnamesiske hovedstad er fuld af oplevelser, og I skal se bl.a. opleve Ho Chi Minh’s Mausolæum, Den Etsøjlede Pagode, Litteraturtemplet og Hoan Kim-søen. (Morgenmad inkluderet).

Dag 3
Nu går turen til Halong Bugten ca. fire timers kørsel fra Hanoi. Halong Bugten er berømt for det helt fantastiske landskab med limstensbjerge, dybgrønt vand og små gemte bugter. Fra dækket af det lille skib, kan I se det spektakulære landskab og de flydende byer. (Morgenmad, frokost og aftensmad inkluderet).

Dag 4
Halong Bugten. (Morgenmad, frokost og aftensmad inkluderet).

Dag 5
Fra Halong Bugten kører I tilbage til Hanoi. Aftenen er til fri disposition. (Morgenmad inkluderet).

Dag 6
I dag går turen til Mai Chau, der ligger i en pragtfuld dal. Her skal I møde vietnameserne og udforske den smukke natur på cykel. Mai Chau ligger lidt væk fra de gængse turistruter, men det er et sted, der gemmer på store oplevelser. I overnatter i Mai Chau.

Dag 7
Efter morgenmaden skal I på vandretur til 1000-trins grotten og besøge et lokalt marked inden turen går tilbage til Hanoi. (Morgenmad inkluderet).

Dag 8
I flyver fra Hanoi til Da Nang i det centrale Vietnam. I lufthavnen venter chaufføren for at køre jer til den charmerende by Hoi An. (Morgenmad inkluderet).

Dag 9-14
I er i Hoi An på egen hånd. Byen er utrolig hyggelig og har masser af historie. I gamle dage hed Hoi An Faifo ,og her mødtes kinesiske og japanske handelsrejsende.

Hoi An ligger ud til Thu Bon-floden og har en bilfri gammel bydel med masse af atmosfære. Du finder rigtig god og billig shopping og fire kilometer fra byen ligger den lange gyldne strand.

Du kan tage på cykeltur i omegnen for at opleve skriggrønne rismarker og bøfler på job. Du kan deltage i madlavningskurser og snuppe en bådtur på floden, hvor fiskerne er tidligt ude med deres net. (Morgenmad inkluderet alle dage).

Dag 14
Turen går nu tilbage til Hanoi via Da Nang. (Morgenmad inkluderet).

Dag 15
Rejsen er slut og I kører til lufthavnen for at flyve hjem til Danmark. (Morgenmad inkluderet).

 

 

Pris: fra 1.530 USD (ca.  kr. 9.650,-) pr. person når to rejser sammen

 

Prisen er med forbehold for ændringer og udsolgte værelser. Ændringer i programmet kan forekomme. Hoteller: Hanoi – Hanoi Romance Hotel, Halong Bay – Carina Cruise (deluxe room), Mai Chau – homestay, Hoi An- Kim An Hotel