thailandrundt.dk

Sydvietnam – forslag til oplevelser

Det smukke Sydvietnam byder på lange strande, herlige bjergbyer og selvfølgelig Ho Chi Minh City, der er Vietnam største by. Naturmæssigt er det et utrolig varieret område – fra ørken ved Phan Thiet, jungle på grænsen til Cambodja og en imponerende frodighed i Mekongdeltaet. Se mere om vores rejser til Vietnam.

 

Forslag til udflugter i Sydvietnam

Nha Trang – cykeltur i omegnen – En cykel bringer dig ofte derud, hvor ingen andre kommer. Det gælder også denne tur, hvor du oplever den vietnamesiske hverdag og kommer forbi floder og rismarker. Alle kan være med.

Cu Chi-tunnellerne – Nord for Ho Chi Minh City kommer du tæt på Vietnamkrigen ved de berømte Cu Chi-tunneller, hvor Viet Cong gemte sig for fjenden. Det er imponerende at se, hvor enorme tunnelsystemerne var og hvor trangt soldaterne boede.

Mekongdeltaet – En yderst spændende udflugt fra Ho Chi Minh City, der bringer dig til det livlige og frodige Mekongdelta. Her foregår meget liv på floden og de små sidekanaler. Deltaet er et sted, hvor du sagtens kan bruge nogle dage.

Cat Tien Nationalpark – Den smukke nationalpark består primært af jungle, og her kan du spotte især fugle. Her er vandrestier og en tur på søen hører sig også til, når du besøger Cat Bien Nationalpark. Vi anbefaler, at du tager minimum en overnatning.

Ho Chi Minh bytur – Se og oplev alle Ho Chi Minh City’s største seværdigheder som f.eks. Ben Thanh-Markedet, Notre Dame-Katedralen og Museet for krigsforbrydelser. Der er selvfølgelig flere andre ting på programmet i den venlige storby, som du hurtigt kommer til at holde af.

Dalat – Bjergbyen Dalat nordøst for Ho Chi Minh City kræver flere overnatninger, hvis du vil have det hele med. Det var her franskmændene slog sig ned for at slippe for varmen ved kysten, og byen bærer i høj grad præg af europæisk tilstedeværelse. Her er blomsterhaver, spændende markeder og smuk natur.

Ovenstående er kun forslag – vi har mange andre ting på programmet til din rejse i Vietnam. Se mere om fordelene ved at rejse med os.

 

rejser til vietnam