Billig sol i efteråret – tag til Bali, Gili og Lombok

Mens sommer og efterår er forholdsvis våd i store dele af Sydøstasien, så skinner solen fra en skyfri himmel på Bali og øerne omkring.

Det er med andre ord et perfekt tidspunkt at besøge Gudernes Ø, og måske har du også lyst til at opleve f.eks. Giliøerne og/eller Lombok, der er meget forskellige. Mens Gili Trawangan er fest og farver, så er der anderledes roligt på Gili Meno og Gili Air. Det samme kan man sige om Lombok, hvor det ikke så meget er strandene, der er i fokus, men natur og kultur.

Heldigvis er det billigt at rejse til Bali sommer og efterår, og vi hjælper selvfølgelig gerne med at skræddersy jeres drømmerejse – se mere her eller tag et kig på den populære 15-dages rejse, hvor du oplever Sanur og Ubud på Bali, Gili Meno og Lombok med fly, transport og håndplukkede hoteller inkluderet – se rejsen her.

I kan også vælge rejsen Ubud, Amed og Gili Meno. Husk, det er kun forslag – det er jer, der bestemmer med rådgivning og inspiration fra os, hvis I ønsker det.

Vil I selv stå for rejsen, så se rejseforslag for to personer her, hvor I kan få fly og 13 nætter på hotel for kun kr. 6.025,- pr. person. Er I en familie på fire, så kan I komme afsted for kr. 6.260,- pr. person inkl. fly og egen deluxevilla – se mere her.

 

Bali – det bedste rejsetidspunkt

Det kan siges kort: Sommerperioden har det bedste vejr, hvis du vil have masser af sol! Juli og august er de travleste måneder, og juni kan derfor være et rigtig godt alternativ, hvis du vil undgå de helt store turistmasser og samtidig være sikker på godt vejr.

Andre gode måneder at rejse til Bali er april, maj samt september og oktober. Risikoen for en byge eller to er større i disse måneder, men som regel er der masser af sol – det er først i november regnen for alvor kommer.

Bali har i øvrigt også en højsæson omkring jul og nytår – på trods af det temmelig våde vejr, så ankommer især mange australiere for at fejre de to begivenheder, og det kan selvfølgelig mærkes på priserne.

 

Temperaturen året rundt på Bali

 

Regn på Bali målt i mm pr. måned

 

Skønne børn på Bali

 

Sol og strand på Gili Trawangan

 

Naturen på Lombok er fantastisk – her ved Senaru

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *