Gratis besøgstæller

thailandrundt.dk

Sommerferie på Bali for under 6.500 kr.

sommerferie på bali

Sommermånederne er højsæson på skønne Bali. Solen skinner fra en skyfri himmel og du kan nyde den lækre mad, pragtfulde natur og helt fantastiske befolkning for under 6.500 kr. med fly og 10 nætter på hotel inkluderet.

Som nævnt er det højsæson og konkurrencen blandt flyselskaberne er langt fra så stor som til f.eks. Bangkok. Af samme grund er det også lidt dyrere at tilbringe sommeren på her end i Thailand, men med lidt research er det alligevel muligt at få en billig sommerferie på Bali.

Jeg har lavet en stribe rejseforslag, der selvfølgelig kun er en brøkdel af, hvad der er muligt. Når du selv laver din rejse, så kan du vælge og vrage blandt hoteller og flyselskaber og naturligvis selv bestemme, hvor længe du vil være væk.

Jeg har fundet flybilletter til 5.700 kr. med Qatar Airways fra København til Denpasar via Doha på flere datoer (f.eks. ud 26/6 og hjem 7/7), og nedenstående priser er baseret på den attraktive pris.

Kombinerer du med hotel, så er den samlede pris for en sommerferie på Bali med fly og 10 nætter på hotel:

Amed Sari Beach Guesthouse – Karansagem: 6.500 kr. inkl. morgenmad og gratis wifi
Villa Bunga Hotel & Spa – Seminyak: 6.600 kr. inkl. morgenmad og gratis wifi
Kebun Impian – Karangasem: 7.100 inkl. morgenmad og gratis wifi
Ibis Style Bali Petitenget – Seminyak: 7.200 kr. inkl. morgenmad og gratis wifi
Lovina Oasis – Lovina: 7.200 kr. inkl. gratis wifi
Taksu Sanur Hotel – Sanur: 7.700 kr. inkl. gratis wifi
Aquarius Beach Hotel – Sanur: 7.700 kr. inkl. gratis wifi
Bali Dive Resort & Spa – Tulamben: 8.400 kr. inkl. morgenmad og gratis wifi

Faktisk kunne jeg bliver ved med at komme med fantastiske rejseforslag, men mon ikke  du bedst selv ved, hvad du vil have.

Husk, at priserne på flybilletter og hoteller ændrer sig hele tiden, og det skulle ikke undre mig, om du kunne finde en rejse til Bali endnu billigere end mig.

Vil du booke fly og hotel sammen og måske spare endnu flere penge (op til 13 % siger de selv), så kan du tjekke hos Expedia.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *