Gratis besøgstæller

thailandrundt.dk

Thailands bedste strande ifølge Tripadvisor

Tripadvisor har netop offentliggjort den årlige Travellers Choice Awards over verdens bedste strande i 2017. Listen er i høj grad præget af strande, der er velbesøgte og skal nok tages med et gran salt. I Thailand er det således strande på Phuket, der ligger højst på listen, men også Koh Phangan følger godt med.

Nai Harn Beach på det sydlige Phuket løb med førstepladsen efterfulgt af Phra Nang Beach på Railayhalvøen i Krabi (på billedet øverst). På pladserne tre og fire finder vi Kata Noi Beach og Freedom Beach, der begge ligger på Phuket. Railays veststrand blev stemt ind som nummer fem og så følger Nai Pan Noi Beach på Koh Phangan.

Den fulde liste:

  1. Nai Harn Beach – Phuket
  2. Phra Nang Beach – Krabi
  3. Kata Noi Beach – Phuket
  4. Freedom Beach – Phuket
  5. Railay West – Krabi
  6. Nai Pan Noi Beach – Koh Phangan
  7. Kata Beach – Phuket
  8. Nai Pan Yai Beach – Koh Phangan
  9. Bottle Beach – Koh Phangan
  10. Sunrise Beach – Koh Lipe

Verdens bedste strand blev i øvrigt Baia do Sancho i Brasilien efterfulgt af Grace Bay på Turks & Caicos og Eagle Beach på Aruba. Der er kun tre asiatiske strande på top 25, og det er Radhanagar Beach på Havelock Island i Andamanerne, White Beach på Boracay i Filippinerne og Ngapali Beach i Myanmar.

4 comments

  1. ha ha den var god…. har været på alle de strande der men der er inge af dem der slår strandene på Koh Kood M V H Niels Nielsen

    1. Også et godt bud. Er selv vild med øerne ved Krabi, men også syd for Koh Lanta er der topstrande (heldigvis er der noget for os alle).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *