10 bæredygtige hoteller i Thailand
En af de vigtigste trends inden for rejser er fokus på miljø, klimaaftryk og bæredygtighed. Her vil bl.a. hotellerne blive målt på deres miljøpolitik, som kan være tiltag som f.eks. genanvendelse, affaldssortering og brug af vedvarende energi for at opnå en mere bæredygtig profil.
Rejseeksperter forudser, at hotellerne de kommende mange år vil blive vurderet på bæredygtighed på lige fod med pris, faciliteter og beliggenhed. Faktisk mener man, at mange turister er villige til at betale lidt ekstra for at bo på hoteller, der har miljø og klima på dagsordenen.
Både for at passe på miljøet og selvfølgelig for at følge trenden har mange overnatningssteder valgt at følge branchestandarder udstukket af f.eks. Travalyst, ERM, GreenSign, Vireo Srl, Green Pearls og Green Growth 2050. Det gælder f.eks.nedenstående hoteller, som alle har implementeret en lang række bæredygtige tiltag.
Khaolak Merlin Resort – Khao Lak
Et af Thailands førende bæredygtige hoteller
Khaolak Merlin Resort har i årevis haft fokus på bæredygtighed. Hotellet har modtaget flere miljøpriser og er certificeret af Travelife. Khaolak Merlin ligger ud til stranden i den sydligste del af Khao Lak.
Hotellet har en lang række værelsestyper spredt rundt i den flot anlagte have. Der er faciliteter som f.eks. spa, fitness, fire swimmingpools og flere barer og restauranter. Morgenmad er tilgængelig.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
Garrya Tongsai Bay – Koh Samui
Med flot udsigt over Tongsai Bay
Garrya har implementeret samtlige bæredygtige tiltag i booking.com’s Travel Sustainable-program. Her kan du bo ud til stranden med privat pool og samtidig få en fantastisk udsigt over Tongsai Bay. Det populære hotel får rigtig gode anmeldelser og har flere forskellige muligheder for egen pool – bl.a. suiter og villaer.
Faciliteterne tæller f.eks. spa, yoga, fitness, tennis, børneklub, to swimmingpools og flere barer og restauranter. Morgenmadsbuffet kan tilkøbes, og i den døgnåbne reception kan man være behjælpelige med udflugter og billetter.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
Anantara Hua Hin Resort
Velkendt resort af høj kvalitet
Hotelkæden Anantara er kendt for sine lækre resort i høj kvalitet. Alle er de certificeret og følger bæredygtighedsprogrammet hos Green Growth 2050. Det gælder således også Anantaras hotel i Hua Hin, hvor du bor i luksuriøse omgivelser rundt om en lækker indbydende swimmingpool.
Du kan vælge mellem flere forskellige værelsestyper, hvor der i de største er plads til tre voksne og to børn. På hotellet finder du faciliteter som spa, tennis, fitness, legeplads, børnepool og flere barer og restauranter.
Anantara ligger ud til stranden og ca. 5 km fra Hua Hin centrum. Personalet i den døgnåbne reception sørger gerne for transport og udflugter/billetter.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
Tinidee Hideaway – Tonsai, Krabi
Unikt og lækkert hotel på Railayhalvøen
Ud til Tonsai Beach, der ligger på Railayhalvøen, kan du bo helt unikt på Tinidee Hideaway, der har opnået niveau 3 ud af 3 i booking.com’s Travel Sustainable-program. Hotellet er smukt udført og har både værelser og villaer – de største med plads til fire personer.
Tinidee Hideaway har kun 20 værelser og ligger roligt med flot udsigt over øhavet (se billede øverst). Der er bl.a. have, restaurant og swimmingpool. Tidligere gæster roser det venlige personale, der kan hjælpe med udflugter og aktiviteter. Morgenmad er tilgængelig.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
Anana Ecological Resort Krabi – Ao Nang
Populært hotel med egen økologisk have
Ønsker du et bæredygtigt ophold tæt på Ao Nang, så er Anana Ecological Resort et oplagt valg. Hotellet ligger ca. 4 km fra stranden i Ao Nang, men der kører shuttlebus hver halve time.
Udover at have implementeret en lang række bæredygtige tiltag, så har Anana også egen økologisk have, hvor man høster ingredienser til stedets populære restauranter. Hotellet har flere forskellige værelsestyper inklusive familielejligheder og suites med direkte adgang til poolen.
Anana Ecological Resort har desuden faciliteter som spa, yoga, fitness, børnepool og bar/lounge. Morgenmadsbuffet kan tilkøbes.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
The Lazy Lodge – Koh Lanta
Mulighed for at bo ved stranden
Det populære The Lazy Lodge har opnået højeste niveau i Travel Sustainable-programmet. Det lille hotel har kun ni værelser, og du kan vælge at bo med udsigt til haven eller ud til stranden i Klong Khong. På værelserne er der bl.a. elkedel, pengeskab, gratis wifi, tv med streamingtjenester og møbleret balkon/terrasse.
The Lazy Lodge har bar, restaurant og tilbyder gratis morgenmad. Hotellet sørger gerne for lufthavnstransport og de venlige værter kan også være behjælpelige med udflugter/billetter.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
Keemala – Phuket
Unikt hotel med bæredygtig profil
Et af Thailands mest spektakulære hoteller er Keemala, der er certificeret hos både GreenSign og Green Pearls. Keemala er kendt for sine villaer og hytter, der er fint indpasset i omgivelserne.
Hotellet er ikke det billigste sted at overnatte, men du er garanteret en oplevelse udover det sædvanlige. Keemala har service i topklasse og tilbyder faciliteter som f.eks. spa, fitness, bar/lounge, restaurant og swimmingpool. Samtlige værelser har desuden privat pool. Morgenmad er inkluderet i prisen.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
Akyra Manor Chiang Mai
Højeste niveau i Travel Sustainable-programmet
På Akyra Manor bor du luksuriøst og bæredygtigt ca. 1,5 km fra Chiang Mais gamle bydel. Hotellet tilbyder værelser og store suites, der alle har tv, køleskab, pengeskab, gratis wifi og premium sengetøj.
Akyra Manor har faciliteter som fitness, bar/lounge, restaurant og en lækker tagterrasse med swimmingpool. Der er mulighed for at låne cykler og personalet i den døgnåbne reception hjælper gerne med udflugter/billetter. Morgenmad tilberedt efter bestilling kan tilkøbes.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
Centara Grand Mirage – Pattaya
Kæmpe temahotel med miljøcertificering
Grand Mirage, der er miljøcertificeret af Vireo Srl, er det ideelle sted at holde ferie for børn og barnlige sjæle. Hotellet har et “Lost Word” tema med store pools, kunstige floder og vandfald. Der er to børneklubber: Camp Safari og E-Zone.
Grand Mirage ligger direkte på stranden og tilbyder desuden legeplads, børnepasning, 2 barer, 5 restauranter og transport til shoppingcenter. Værelserne har bl.a. tv, minibar og gratis wifi.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
Treehouse Villas Koh Yao Noi
Unikt hotel kun for voksne på Koh Yao Noi
På den nordlige del af Koh Yao Noi ligger et af Thailands mest spektakulære hoteller. Treehouse Villas har implementeret 27 ud af 29 tiltag i Travel Sustainable-programmet og har således opnået højeste niveau.
Der er tale om et supercool overnatningssted på stranden med bl.a. to etagers villaer med privat pool. Faciliteterne tæller spa, bar/lounge, restaurant og beach club. Helt billigt er det ikke, men har I noget, der skal fejres, så kunne det unikke overnatningssted være noget for jer.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >