Hotel på Phi Phi og hvor skal du bo?
På trods af øens beskedne størrelse, så er det ikke svært at finde et hotel på Phi Phi. Prisniveauet er dog ret højt sammenlignet med resten af Thailand, men stadig forholdsvis billigt for os danskere.
Bortset fra et par større resorts og en række mellemklassehoteller, så er langt de fleste overnatningssteder på Phi Phi små og forholdsvis beskedne. Det gælder især i Tonsai, hvor mange hostels og guesthouses tydeligt er henvendt til backpackerne.
Selv bruger jeg udelukkende hotels.com og booking.com, når jeg skal booke hotel på Koh Phi Phi. De har det største udvalg og de laveste priser, men nok så vigtigt gratis afbestilling på langt de fleste hoteller.
Hvor skal du bo på Phi Phi
Tonsai og Ao Lo Dalam
Tonsai er hovedbyen på Koh Phi Phi. Her finder du et netværk af stier og smalle gågader med bl.a. barer, cafeer, spisesteder, diveshops og minimarkeder. Det er her, du skal bo, hvis du ønsker billig overnatning og/eller heftigt natteliv.
Koh Phi Phi er populær blandt unge rygsækturister, og det betyder fest og farver i centrum. Du skal påregne et heftigt støjniveau aften og nat. Tonsai har ikke strand af betydning, men på modsatte side af den smalle tange, hvor byen ligger, er der bademuligheder på Ao Lo Dalam Beach.
Hat Hin Khom Beach
Vil du bo mere roligt, skal du søge til øens andre strande. Hat Hin Khom Beach ligger i gåafstand af Tonsai (ca. 10-20 minutter), men du vil i det fjerne stadig kunne høre musikken fra Tonsai om aftenen.
Hat Hin Khom Beach har en lille håndfuld overnatningssteder, hvoraf nogle har swimmingpool og fantastisk udsigt over Tonsaibugten. Stranden er umiddelbart flot med turkisblåt vand, men hårdt ramt af tidevandet. Få minutters gang mod øst er der et par badebugter med bedre bademuligheder.
Long Beach
Længere mod øst, yderst i Thailandbugten, når du Long Beach (Hat Yao), der har 5-6 overnatningssteder i kategorierne basic til mellemklasse. Det er muligt at gå en lang tur fra Tonsai til Long Beach, men de fleste tager en longtailbåd.
Nogle af hotellerne har barer og restauranter, men ellers er udvalgt meget begrænset. Long Beach er lækker med lyst sand og krystalklart turkisblåt vand. Der er desuden gode snorkelmuligheder.
Strandene på østkysten
Rundt om pynten ved Long Beach ligger Koh Phi Phis østkyst, der har en række rigtig gode strande. Sammen med Long Beach er det her, du skal bo, hvis du kommer til Phi Phi på badeferie og er ligeglad med natteliv
Strande med overnatningsmuligheder er fra syd til nord Rantee Bay, Phak Nam Bay, Loh Ba Kao Bay og Laem Tong. Vælger du at bo her, så få dit hotel til at hjælpe med transport.
Hotel på Koh Phi Phi – populære steder lige nu
På de thailandske rejsemål er det normalt ikke svært at finde hoteller, der får topkarakterer og gode anmeldelser af tidligere gæster. Sådan er det ikke på Koh Phi Phi, hvor prisniveauet tilmed er temmelig højt.
Det kan med andre ord være svært at vælge hotel på Phi Phi, men jeg har valgt fem steder ud i forskellige prisklasser og kategorier, der alle er populære og får forholdsvis gode anmeldelser.
Udvalget er selvfølgelig væsentlig større – se mere på f.eks. hotels.com og booking.com for at finde det hotel, der passer til dine præferencer.
Du kan også se mere i indlægget De bedste billige hoteller på Koh Phi Phi.
Forslag til overnatningssteder
Når du sammenligner priser på de forskellige hotelbookingsider, så vær opmærksom på f.eks. disse ting:
• Er det samme værelsestype?
• Hvordan er afbestillingsbetingelserne?
• Er der måltider inkluderet – f.eks. morgenmad?
> Budget: Viking Natures Resort
Direkte på stranden
På en lille strand mellem Tonsai og Long Beach ligger Viking Natures Resort, der længe har været et hit hos budgetrejsende.
Hotellet har 48 værelser fordelt på syv værelsestyper, hvor de billigste må betegnes som enkle. Værelserne har tv, køleskab og gratis wifi. Viking Natures Resort tilbyder desuden restaurant og hjælp til udflugter/billetter. Morgenmad kan tilkøbes.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
> Mellemklasse: Phi Phi Harbour View Hotel
Moderne hotel ud til Ao Lo Dalam
På Harbour View Hotel kan du bo lige ud til stranden i moderne værelser med bl.a. tv, minibar, pengeskab, gratis wifi og mulighed for at lave te/kaffe. Du kan også booke værelser med jacuzzi
Hotellet har faciliteter som have, fitness, bar/lounge, restaurant og 2 swimmingpools. Du kan tilkøbe en god morgenmadsbuffet.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
> Luksus: OUTRIGGER Phi Phi Island Resort
Ved en af Phi Phi’s bedste strande
Phi Phi-øernes eneste femstjernede hotel ligger vidunderligt ud til en af øens lækre strande. Du kan kun komme hertil med båd, og selvfølgelig hvis du har tegnebogen i orden.
Her er tre forskellige værelsestyper – fra village suite til suite med privat pool. OUTRIGGER har spa, swimmingpool og restauranter. Hotellet tilbyder både lufthavnstransport og båd til færgeterminalen.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
> Familiehotel: Paradise Resort Phi Phi
Godt mellemklassehotel ved Long Beach
Der er flere andre hoteller på Koh Phi Phi, der har værelser/bungalows med plads til fire personer, men skal prisen holdes på et nogenlunde niveau, så kan du se nærmere på Paradise Resort.
Hotellet ligger direkte på Long Beach og tilbyder familieværelser med bl.a. tv, køleskab, pengeskab, gratis wifi og mulighed for at lave te/kaffe. Af faciliteter finder du vaskeri, bar/lounge og restaurant. Morgenmad kan tilkøbes og i receptionen kan man være behjælpelige med udflugter/billetter.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
> Hostel: Voyagers Hostel
Populært hostel ved Ao Lo Dalam Beach
Som backpackerfavorit har Koh Phi Phi selvfølgelig et stort udvalg af hostels. Et af de bedste er Voyagers Hostel, der er et mindre sted og dermed lidt roligere end de deciderede festhostels.
På Voyagers Hostel bor du på 10-sengs værelser med fælles bad og toilet. Der er adgang til opholdsrum og det populære hostel tilbyder desuden gratis wifi og hjælp med udflugter/billetter.
Udbydes ikke på hotels.com > Se pris på booking.com >

2 comments
Hej med dig. Vi tænker meget at besøge Phi Phi til næste (Jan-Mars). Jeg hører dog at der er kommet mange russer til øen, og jeg hved at de kan være meget højlydt, hvis dette er rigtig kan du så anbefale et sted på phi phi hvor der måske ikke er så mange.Vi et par på 60+.
Hej Tom. Jeg ved ikke om der er mange russere, men for en mere rolig ferie skal I undgå at bo på “tangen”, hvor hovedbyen Tonsai ligger. Her er der fest og farver.
I kan se efter overnatning langs østsiden, der er væsentlig roligere. Alt efter budget er der hoteller som Zeavola, SAii Island Village, Phi Phi Phu Chalet og Relax Beach Resort.
Mange hilsner fra Carsten