Hotel på Koh Chang

hotel på koh chang

Selvom Koh Chang efterhånden har fået et stort antal hoteller, så er udvalget dog ikke på højde med Thailands mest populære feriesteder. Men det betyder ikke, at der mangler hoteller på den skønne ø i Thailandbugten, hvor det stadig er muligt at bo helt ud til stranden i rolige omgivelser.

Selv bruger jeg udelukkende hotels.com og booking.com, når jeg skal booke hotel på Koh Chang. De har det største udvalg og de laveste priser, men nok så vigtigt gratis afbestilling på langt de fleste hoteller.

 

Hvor skal du bo på Koh Chang

Koh Changs længste strand White Sand Beach er også øens største turistområde. Stranden ligger som den første, når du kommer ned af bjerget fra færgerne. White Sand Beach tilbyder alt fra basishytter til femstjernet luksus.

Du kan finde billig overnatning langs og bag hovedgaden, men mest populært er det selvfølgelig at bo på stranden. Vælg et hotel på den midterste eller nordlige del, hvor stranden er bredest.

Den største koncentration af barer, cafeer og spisesteder finder du langs hovedgaden, der går fra nord til syd på Koh Chang. Her er der også forretninger og mindre supermarkeder.

Fortsætter du ad hovedvejen mod syd kommer du til Klong Prao Beach, der er mere øde. Her er det stadig muligt at finde ro, og selvom udvalget er noget mindre, så kan du både bo basic og i skøn luksus.

Der er kun få muligheder for at spise på stranden, og ligesom ved White Sand Beach finder du også her det største udvalg af shopping og restauranter langs hovedvejen.

Kai Bae er næste strand mod syd. Også her finder du overnatning direkte på stranden, der er knap så god som de to ovennævnte. En stribe guesthouses ligger langs hovedgaden, der er en af de mest udviklede på øen med et pænt udvalg af barer og restauranter.

Der er andre og mere rolige strande på Koh Chang, men ovenstående er de største og mest kendte ferieområder. Du kan læse meget mere om Koh Chang i områdebeskrivelsen. og få inspiration til din rejse i indlægget 9 gode oplevelser på Koh Chang.

 

Hotel på Koh Chang – populære steder lige nu

Jeg har lavet flere indlæg om overnatning på Koh Chang. Vil du se, hvilke hoteller, der får de bedste anmeldelser og som andre rejsende synes godt om, så se indlægget De bedste hoteller på Koh Chang.

Skal du afsted med familien, så kan du læse mere i indlægget Overnatning for hele familien på Koh Chang. Her finder du hoteller, hvor familien kan bo i samme værelse/bungalow, og det betyder ofte gode besparelser på jeres overnatning.

Se også indlæggene De bedste billige hoteller på Koh Chang og Bo på stranden på Koh Chang.

Det kan være svært at vælge hotel på Koh Chang, men jeg har valgt otte steder ud i forskellige kategorier og prisklasser, der alle er populære og får rigtig gode anmeldelser.

Udvalget er selvfølgelig væsentlig større – se mere på f.eks. hotels.com og booking.com for at finde det hotel, der passer til dine præferencer.

Husk, at du her på siden kan få et tilbud på lufthavnstransfer (og anden transport i Thailand) fra et dansk rejsebureau i Thailand – se mere her.

 

> Budget: Baan Ton Rak Boutique Resort

Få minutters gang til to forskellige strande
Tæt på en lille strand kaldet Pearl Beach mellem Chai Chet og White Sand Beach ligger Baan Ton Rak, der har fået Tripadvisor’s udmærkelsescertifikat. Ejerne Heinz og Anja kræser om gæsterne i de syv værelser, der har tv, køleskab og gratis wifi. Stemningen er familiær, og man er gerne behjælpelige med transfer og udflugter.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

> Mellemklasse: Amber Sands Beach Resort

Topanmeldelser på hotels.com og Tripadvisor
Det er om at være hurtig, hvis du vil bo på det skønne Amber Sands Beach Resort, der ligger ud til stranden på Koh Changs nordkyst. Her er kun otte værelser og stedet er rigtig populært hos både par og familier.

På værelserne er der bl.a. køleskab og gratis wifi. Tidligere gæster roser stemningen og serviceniveauet på Amber Sands, der også tilbyder bar/lounge, restaurant, swimmingpool, lufthavnstransport og udlån af cykler. Morgenmad er tilgængelig.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

> Luksus: The Chill Resort & Spa – Kai Bae Beach

Lækkert resort ud til Kai Bae Beach
På The Chill Resort & Spa bor du i lækre og moderne omgivelser. Du har bl.a. mulighed for at booke swim-up værelser og villa med privat pool. Alle værelser har tv, køleskab, aftenopredning, gratis wifi, premium sengetøj og mulighed for at lave te/kaffe.

The Chill har en skøn 35 meter lang swimmingpool, men stedet tilbyder også spa, fitness, bar/lounge og restaurant. Morgenmad (der serveres dagen lang) er tilgængelig.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

> Familiehotel: Centara Koh Chang Tropicana Resort

Familievenligt sted på Klong Prao Beach
Centara-kæden er kendt for deres familievenlige resorts, hvor du ofte finder et hav af faciliteter. Sådan er Tropicana Resort på Klong Prao Beach også.

Her finder du rummelige bungalows med bl.a. tv, minibar og gratis wifi. Hotellet har også børneklub, børnepol, swimmingpool og der bliver arrangeret en lang række aktiviteter for hele familien.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

> På stranden: Koh Chang Paradise Resort & Spa

På den nordlige del af Klong Prao Beach
Koh Chang Paradise Resort & Spa er et af øens bedste hoteller. I hvert fald hvis man skal tro tidligere gæster, der giver stedet rigtig gode anmeldelser. Hotellet har fem værelsestyper, og du kan bo beach front i en af de dejlige bungalows.

Værelserne har tv, køleskab, gratis wifi og mulighed for at lave te/kaffe. Paradise Resort tilbyder desuden spa, børnepool, swimmingpool, restaurant, bar/lounge og fitnessfaciliteter.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

> Hostel: Pajamas Koh Chang

Populært hostel med sovesale og private værelser
Det populære og anmelderroste Pajamas Koh Chang ligger i den nordlige del af Klong Prao kun 200 meter fra stranden. Her kan du både booke sovesale (også kun for kvinder) og “almindelige” værelser med privat bad.

Det er et moderne indrettet sted, der bl.a. har bar, have, restaurant, swimmingpool og vaskeservice. Du kan tilkøbe morgenmad og i receptionen kan det venlige personale være behjælpelige med udflugter/billetter. Et topvalg, hvis du søger billig overnatning på Koh Chang.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

> Poolvilla: Santhiya Tree Koh Chang Resort

Lækker luksus på stranden
Ud til den bedste del af Klong Prao Beach ligger Santhiya Tree, der var et af Koh Changs første luksushoteller. Her kan du bl.a. booke villaer med egen pool, men uanset værelsestype får du tv, køleskab og mulighed for at lave te/kaffe.

Santhiya Tree har faciliteter som spa, fitness, børnepool, 2 barer, 2 restauranter og 2 swimmingpools. Morgenmad er inkluderet i prisen.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

> Lejligheder: Indie Apartments

Lækre moderne lejligheder med flot udsigt
Ved Bang Bao på Koh Changs sydkyst ligger Indie Apartments, der er et perfekt valg, hvis du ønsker at bo i lejlighed med fuldt udstyret køkken. Lejlighederne er moderne og indrettet med opholdsrum og soveværelser.

Selvom du bor i lejlighed, så har du alligevel faciliteter som have og swimmingpool. Indie Apartments tilbyder desuden gratis wifi og parkering.

Udbydes ikke på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

14 comments

  1. Er det helt tosset at tage til Koh Chang i juli måned? Har været på Samui i juli uden regn, på Phuket med lidt regn, og voldsomme bølger, og Hua Hin uden problemer…

    1. Hej Gry. Koh Chang er MEGET våd i sommermånederne. Jeg har selv været der i juli, og det er meget overskyet og regnfuldt. Desuden må man regne med at flere hoteller, butikker og restauranter lukker ned. Mange dage er det ikke muligt at bade og havet er lidt grumset pga. monsunen. Til gengæld er det smukt med regnskoven, der damper og er skriggrøn. Der er ikke mange turister og oplevelsen er måske mere autentisk.

  2. Hej. Kender du nogle gode strandhytter på Koh Chang. Vi har ikke behov for nogen form for luksus, bare der er rent.
    Mvh Rikke

    1. Hej Rikke. Det er som om, at de hytter/bungalows, der ligger ud til stranden er enten dyre eller ret primitive,men jeg har fundet en håndfuld steder, der kunne være noget for dig. På White Sand Beach kan du kigge nærmere på White Sand Beach Resort, der ligger på den nordlige del af stranden. Skal det være mere stille og helt basic, så er der K.P. Huts på Klong Prao Beach. Det er ret primitivt, men perfekt hvis I vil lege Robinson Crusoe ved en lækker strand. Også på Klong Prao, men lidt længere mod syd, er der Lin Bungalow, der også har en god restaurant. På Kai Bae Beach er der Kai Bae Hut Resort, der har nogenlunde samme standard som Lin Bungalow.

      Jeg håber du kan bruge mine forslag. I hvert fald må du have en rigtig god rejse.

    1. Hej Jeff. Jeg tror det nemmeste må være at tage flyet fra Koh Samui til U-Tapao lufthavn ved Pattaya og herfra finde transport til Koh Chang. Bangkok Airways flyver ruten Koh Samui – U-Tapao.

      1. Hejsa
        Super god side du har her.
        Vi er 3 voksne der skal en tur på koh chang til marts.og har lige en håndfuld spørgsmål.
        Vil gerne høre om du ved afgangstider fra Trat til koh chang.
        Er der nogle hoteller du kan anbefale når vi gerne vil ud og snorkle og gåafstand til strand og handle lidt og i nærheden hvor vi kan spise på koh chang.
        Sejler færgen stadig fra Hua Hin til Pattaya (lørdag D 16-3-2019 ) da vi starter der i 13 dage på visa hotel som er et super godt hotel til billige penge.og måske lige et godt hotel i Pattaya når man lige vil opleve en aften i Pattaya.på forhånd tak og venlig hilsen Lene,Mikkel og Frank

        1. Hej Frank. Hvis det er minivans fra Trat til færgerne til Koh Chang, så kører de fra busstationen fra om morgenen til klokken ca. 18. Mht. hoteller, så er der ikke god snorkling ud for kysten, men til gengæld kan I tage en bådtur ud i nationalparken.

          Et hotel som Kacha Resort i White Sand Beach ligger fint og har en del skandinaviske gæster. Er I på lavbudget kan I se mere i indlægget de bedste billige hoteller på Koh Chang. De fleste bedre hoteller (3 stjerner og op) ligger i gå afstand til stranden.

          Der er flest butikker og restauranter ved White Sand Beach.

          Færgen skulle sejle den 16. marts – ifølge planen med afgang kl. 13.00. Se mere her, hvor I kan følge med om der skulle være aflysninger.

          Ha’ en rigtig dejlig rejse.

          Mange hilsner fra Carsten

  3. Hej Carsten
    Vi har nogen spørgsmål som vi håber du kan hjælpe os med.
    Vi vil rejse til Thailand til Jan.22
    Vi vil gerne startet med lille uge i Koh Kood og et par dage i koh mak og en uge i koh chang .
    Kan man komme til Koh Mak – Koh Kood eller er der lukket, jeg kan se at mange rejseselskaber her hjemme sælger rejser til Koh Mak – Koh Kood.men når man læser så står der kun kunne koh chang Der er åben.
    Håber at du kan være behjælpelig
    på forhånd tak
    Louise

    1. Hej Louise. Koh Mak og Koh Kood skulle være åbne. De skriver man kan rejse “hvor som helst i Thailand”. Det du har set er nok listen med såkaldt Blue Zones. Det er de steder, der er åbne under “sandkasse-modellen”.

      Mange hilsner fra Carsten

  4. Vi vil rejse ca 31/1-22 til 31 – 33 dage til Koh Chang i Thailand med flyvning Bangkok og til Trat med transfer t/r til hotel Ban Po Koch Chang Hotel i bungalow nr. 1 eller nr. 2 eller nr. 3 med morgenmad.
    Vores søn vil rejse med sin 16 årige datter d.6/2-22 til 1 uge til den samme hotel og vil bo i lige meget hvilken bungalow eller et 2-personværelse. Jeg håber, at i kan hjælpe os.
    MVH . Irena og Tonni Hein

  5. Hej Carsen.
    Vi skal til Koh Chang i starten af maj i 15 dage 3 voksne og 2 børn. (4 og 8År )
    Er det for lang tid til Koh Chang.
    Vi flyver til Bangkok og har snakket om at tage et par dage, et sted på vej til Koh Chang.
    Har du nogle foreslag til det.
    Hilsen Klaus

    1. Hej Klaus. Hvis I ikke allerede har besøgt Bangkok, så vil jeg da foreslå det. Her er der tonsvis af muligheder. Alternativt kunne I undervejs vælge Rayong eller Chantaburi, der begge er lidt større byer med lidt historie.

      Der er også den mulighed at snuppe nogle dage i Pattaya/Jomtien, som har temaparker og en masse aktiviteter for børn.

      Mange hilsner fra Carsten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *