De bedste hoteller i Khao Lak 2025 (opdateret)

Der er mange af gode hoteller i Khao Lak, som er kendt for sine lækre resorts. Her bor du med masser af aktiviteter og faciliteter som f.eks. spa, fitness og store indbydende swimmingpools. Perfekt til familieferien.

Mange af de større resorts får topanmeldelser, men det behøver bestemt ikke være dyrt at bo godt. På listen herunder finder du også mindre og billigere overnatningssteder, der kan være en fin base for en dejlig ferie.

Khao Lak dækker et større område med adskillige kilometer ubrudt strand. De fleste hoteller ligger mellem hovedvejen og stranden, hvor du mange steder har mulighed for at bo beach front.

På hele strækningen er der caféer, barer, restauranter og indkøbsmuligheder, men der er flere steder langs hovedvejen egentlige byområder, ligesom dele af Khao Lak, især mod nord, kan være forholdsvis øde.

Læs om de bedste hoteller i Khao Lak valgt ud efter værdi for pengene og anmeldelser fra tidligere gæster.

 

The Chu’s Boutique Hotel

Et af de bedste billige hoteller i Khao Lak
I den centrale del af Khao Lak ved Nang Thong ligger The Chu’s Boutique Hotel, der har rigtig mange tilbagevendende gæster. Det populære overnatningssted tilbyder moderne værelser med bl.a. tv, køleskab, elkedel, pengeskab og gratis wifi.

The Chu’s Boutique Hotel har swimmingpool og restaurant med mulighed for at tilkøbe morgenmad. I receptionen hjælper man gerne med udflugter/billetter. Der er ca. 1 km til stranden.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

Devasom Khao Lak Beach Resort & Villas

Luksushotel med mulighed for at bo i villa på stranden
Ud til stranden i den nordlige del af Khao Lak ligger Devasom Khao Lak Beach Resort & Villas, der tilbyder lækker luksus og masser af faciliteter. Hotellet har bl.a. spa, fitness, swimmingpool, gratis børneklub og flere barer og restauranter.

Devasom har flere forskellige værelsestyper, hvoraf de største har plads til syv personer. Du har mulighed for bl.a. at bo med privat pool direkte på stranden. Tidligere gæster giver topkarakterer til hotellet, hvor især værelser, omgivelser og personale får rosende ord med på vejen.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

Khaolak Paradise Resort

Anmelderrost resort ved den bedste del af stranden
Helt mod syd i Khao Lak ved den bedste del af den lange strand kan du bo i flotte junglelignende omgivelser på Paradise Resort. Vælg mellem værelserne i de hyggelige hotelbygninger eller villaerne i haven eller ved stranden.

Khaolak Paradise Resort har faciliteter som spa, fitness, swimmingpool, poolbar og restaurant. Du kan tilkøbe en god morgenmad, og der er udlån af cykler. Et rigtig lækkert hotel i Khao Lak, der vil være perfekt til parferien.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

Grand Mercure Khao Lak Bangsak

Stor familievenligt resort på stranden
Grand Mercure Khao Lak Bangsak er et større resort direkte ud til stranden i den nordlige del af Khao Lak. Det er et hotel, hvor hele familien vil føle sig hjemme. Der er faciliteter som f.eks. spa, fitness, børnepool, swimmingpool, gratis børneklub og flere barer og restauranter.

De største værelsestyper har plads til tre voksne og to børn. Der er mulighed for at booke værelser med direkte adgang til poolen. Alle værelser har tv, elkedel, køleskab, gratis wifi og møbleret balkon eller terrasse. Morgenmadsbuffet kan tilkøbes.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

JW Marriott Khao Lak Resort & Spa

Lækker luksus med mulighed for at bo i villa
På JW Marriott bor du luksuriøst direkte på stranden i Khuk Khak, der ligger i den nordlige del af Khao Lak. Marriott er et 5-stjernet hotel med moderne værelser og villaer, hvor sidstnævnte ligger ved havet og har plads til syv personer.

Blandt faciliteterne er spa, motionscenter, børnepool, swimmingpool og hele seks barer og syv restauranter. Hotellet tilbyder desuden aktiviteter som yoga, aerobic og kids club. JW Marriott ligger på et større grønt område, der fremstår lyst og åbent.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

The Retreat Khaolak Resort

Populært og billigt hotel
Vil du bo godt og billigt og har ikke brug for alverdens faciliteter, så kunne The Retreat Khaolak Resort være noget for dig. Det lille hotel ligger i den nordlige del af Khao Lak med ca. 1,5 km til stranden og 700 m til hovedvejen.

The Retreat har kun 12 værelser, der alle har tv, minibar, pengeskab, gratis wifi og mulighed for at lave te/kaffe. Af faciliteter er der bar/lounge, restaurant og swimmingpool. Der er desuden udlån af cykler og mulighed for at tilkøbe morgenmad.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

The Sarojin

Prisvindende resort i rolige omgivelser
Et af Thailands bedste hoteller er det prisvindende The Sarojin, der ligger direkte ud til stranden ved Khao Lak. Her er der kælet for detaljerne, og tidligere gæster roser den venlige og helt fantastiske service. Hotellet er kun for voksne, der her kan få en afslappende ferie i smukke frodige omgivelser.

A la carte-morgenmad er inkluderet i prisen, og The Sarojin tilbyder desuden faciliteter som bl.a. spa, fitness, swimmingpool og flere barer og restauranter. Du kan vælge mellem fire værelsestyper, der alle har tv, minibar, pudemenu, aftenopredning og gratis wifi.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

Khao Lak Blue Lagoon Resort

Familiejet hotel med topanmeldelser
Blot 100 meter fra stranden tilbyder Khao Lak Blue Lagoon Resort villaer i smukke grønne omgivelser. Du kan vælge mellem superior- og deluxevilla, der begge har bl.a. tv, køleskab, pengeskab, gratis wifi og mulighed for at lave te/kaffe.

Tidligere gæster roser de venlige ejere af det familieejede hotel, der kun har 18 værelser. Faciliteterne tæller have, bar/lounge, restaurant og swimmingpool. Der er mulighed for at tilkøbe morgenmad og lufthavnstransport.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

Baramate Khao Lak

Billigt hotel med central beliggenhed
Centralt i Khao Lak tæt på hovedvejen og 1,5 km til stranden ligger Baramate Hotel, der er et 2-stjernet overnatningssted, hvor tidligere gæster roser de venlige ejers hjælpsomhed. Her bor du på enkle funktionelle værelser med bl.a. tv, køleskab, pengeskab og gratis wifi.

Udbydes ikke på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

MJ Boutique Hotel Khao Lak

Populært hotel med familiær atmosfære
I den nordlige del af Khao Lak blot 50 meter fra stranden tilbyder MJ Boutique god og billig indkvartering i en familiær atmosfære. Der er kun 10 værelser som alle har tv, køleskab, pengeskab, gratis wifi og mulighed for at lave te/kaffe. Nogle værelser har desuden havudsigt.

Tidligere gæster fremhæver især den rolige beliggenhed og de venlige værter, der kan hjælpe med udflugter/billetter. Morgenmad er tilgængelig og kan tilkøbes ved booking.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *