Om at rejse i Thailand

Hvis man bruger almindelig sund fornuft, er det ganske ukompliceret at rejse i Thailand. Thai’erne er meget tolerante og ved selvfølgelig godt, at vi ikke kender alle deres regler og skikke. Smil og vær positiv, så skal det nok gå.

Thai’erne er selv åbne og smilende, og man kan lige så godt vænne sig til at være det samme. Undgå i hvert fald at hidse dig op – det er et tegn på svaghed, og en reaktion thailændere har svært ved at forstå.

Når thai’er hilser på andre mennesker hedder det wai. Man samler hænderne foran brystet og nikker med hovedet. Jo dybere nik, desto større respekt har man for den pågældende person man hilser på.

Det kan være børnebørn, der hilser på bedsteforældre eller når almindelige thai’er hilser på en munk. Vi turister forventes ikke at hilse tilbage på samme måde, men kan bare smile eller nikke.

Fødderne anses som den ringeste del af kroppen – vend derfor ikke fodsålerne mod andre mennesker eller buddhafigurer. Man rører heller ikke andre mennesker på hovedet. Ved besøg i templer bør man have anstændigt tøj på – shorts dur f.eks. ikke.

Thai’erne har en mani med ikke at gøre andre forlegne eller tale om negative ting, så hellere stikke en løgn. I Danmark ville vi nok kalde thai’er for konfliktsky – man fortæller ikke dårlige nyheder, og har man en ven hvis far eller mor er alvorligt syg, så taler man ikke om det medmindre vennen selv bringer det på bane.

Om at handle

På markeder og i en del butikker prutter man om prisen. Dette gælder ikke i supermarkeder og f.eks. 7-Eleven butikker, der næsten ligger på hvert gadehjørne.

Thai’erne har ikke tradition for at være påtrængende, når de vil have turister til at købe i deres forretning, men de senere år er den tendens desværre ændret i negativ retning. Det er primært i de store turistområder, at nogle sælgere kan være temmelig irriterende.

Det er dog stadig kun et fåtal – til gengæld vil du helt sikkert støde ind i de meget påtrængende skræddere, der stort set alle kommer fra Nepal eller Burma. De giver hånd, når du går forbi deres butik – selvfølgelig for at starte en samtale med henblik på at hive dig ind i forretningen. Det er bare at ignorere dem, når du går forbi.

Kongen

Der er stor respekt om kongen i Thailand. Reelt blev monarkiet afskaffet i 1932, men det nyder enorm popularitet takket være den nu afdøde Kong Bhumibol.

Det var faktisk slet ikke meningen, at Bhumibol skulle være konge, men da hans bror, Kong Ananda, blev fundet død i Grand Palace i 1946, var han den næste i rækken. I 1950 blev Bhumibol kronet, og han var således verdens længst regerende monark.

Sønnen Vajiralongkorn er Thailands nuværende konge. Overalt i Thailand kan man se billeder af ham, men mindst lige så mange af hans far Bhumibol og hans hustru, dronning Sirikit, der har kinesisk blod i årene.

Buddhismen

Thai’erne er buddhister, men til forskel fra andre religioner, så har buddhismen ingen gud. I princippet kan alle mennesker blive en Buddha ved hjælp af oplysning og meditation. Buddhismen udspringer af hinduismen, der har et utal af guder, og derfor optræder der ofte guder i historierne om Buddha.

Kort fortalt kan man sige, at buddhismen går ud på ikke at blive genfødt. Det opnår man kun ved at være så rent og godt et menneske som muligt – altså gøre gode gerninger således, at man får et bedre næste liv eller endnu bedre: undgår genfødsel. I daglig tale siger man, “at man forbedrer sin karma”.

Munkene

Bortset fra kongen, så er munkene dem, der har højst status i Thailand. Der er ca. 350.000 munke, og det forventes, at alle mænd på et eller andet tidspunkt i deres liv tager en tørn som munk – som regel når skolen er afsluttet.

Nogle er kun munke i få uger, mens andre er det hele livet. At blive munk, og helst så længe som muligt, er med til at forbedre ens karma. Virksomheder, både private og offentlige, er forpligtede til at give medarbejderne fri, så de kan blive munke.

Når man er munk, lytter man til Buddhas lære, mediterer og lærer at leve livet uden materielle goder. Hver dag vil man tidligt om morgenen kunne se rækker af munke gå gennem byen for at samle mad i deres almisseskåle.

Det er med til at forbedre ens karma at give mad til munkene, så stort set alle thailandske familier giver med glæde deres rester eller endda frisklavet mad til munkene, der tager det med hjem i templet for at spise.

Det er også muligt for de fattigste at få et måltid mad i templet. Munkene deltager desuden i udviklingsprojekter og underviser børn i landets mindre udviklede områder.

Templet

Der findes tusinder af templer i Thailand. Et tempel hedder på thai wat. Et wat var i gamle dage et slags samlingssted, hvor man kunne finde bl.a. hospital og skole. Man tager altid skoene af, inden man går ind i et tempel!

I templet findes

Viharn
Forsamlingssalen, hvor den almindelige thai søger hen for at tilbede Buddha. I denne sal står ofte de smukkeste og vigtigste buddhafigurer. I store templer kan der sagtens være flere viharner.

Chedi
Ofte kuppelformet forneden med et langt spir. I gamle dage en gravhøj for vigtige personer. En chedi indeholder asken fra konger, forskellige buddhaeffekter osv. I Burma kalder man en chedi for pagode og i Nepal en stupa, men det er altså det samme.

Prang
Har samme funktion som en chedi, men en prang er udviklet af khmerene og er i modsætning til chedien udsmykket.

Bot’en
Templets helligste område som kun må betrædes af munkene, der også bliver ordineret her. I bot’en står templets helligste Buddha.

Figurer
Foran bygningerne kan man se figurer, der vogter over templet. Det er ofte figurer fra den hinduistiske mytologi (buddhismen udspringer af hinduismen), f.eks. en naga, en slange, eller dyr og mennesker med dæmonansigter.

Ramakien

Den ældgamle indiske fortælling, Ramayana, kom til Thailand med de første buddhistiske missionærer for næsten 2000 år siden. Historien blev videregivet mundtligt fra generation til generation, men efterhånden som årene gik, fik den et mere thailandsk præg.

Tekster blev tilføjet, og i de første skriftlige versioner af teksten på thai nåede man op på hele 60.000 vers. Meget kort fortalt handler historien om kampen mellem det gode og det onde. Det er et kæmpe drama – oprindeligt med de fleste hinduistiske guder involveret, men hovedpersonerne er i den thailandske version kongen og dronningen.

Åndetro

Selvom thai’erne er buddhister, så er der en stærk åndetro i befolkningen. I princippet har alt en ånd – det gælder f.eks. træer, floder osv. Åndetroen ses tydeligst ved åndehusene, der står foran hvert eneste hus i Thailand.

Inden man påbegynder byggeriet af et nyt hus, så skal man spørge ånden på stedet om lov, hvor man samtidig lover at bygge et hus til den. Når både hus og åndehus er bygget gælder det om at holde sig gode venner med ånden. Det gøres ved at give offergaver, der som regel består af ris, blomster og frugt.

Åndetroen er af stor betydning – selv udenlandske virksomheder og hotelkæder har åndehuse stående foran deres bygninger. De største bygninger har som regel også de største åndehuse, og nogle af dem kan være på størrelse med små templer.

Et andet eksempel på ånde- og overtro er thai’ernes øgenavne, som de får ved fødslen. Af frygt for, at de onde ånder skal finde frem til barnet, så giver man dem korte øgenavne. Ofte noget, der har med moderen, barnet eller fødslen at gøre.

Sproget

Det thailandske sprog adskiller sig væsentligt fra det danske ved at være fonetisk – dvs., at tonearten angiver betydningen af et givent ord. Der er fem forskellige toner, høj, lav, middel, stigende og faldende.

Et ord stavet på fuldstændig samme måde kan altså have fem forskellige betydninger alt efter tonelejet. Alfabetet har 44 konsonanter og 48 vokaler. Grammatikken er forholdsvis enkel, men thai er kompliceret at skrive, da en hel sætning bliver sat sammen, så det ligner ét ord.

Det thailandske sprog har rødder i Kina og er i familie med de sprog, der tales i Laos, nordlige Burma og nordvestlige Vietnam. Der er fire store dialekter i Thailand: central, syd, nord og nordøst.

Lige siden de første europæere kom til Thailand, har man prøvet at translittere thai til latinske bogstaver, som man også bruger i Danmark. Der er ingen standard, så ofte er et ord på thai translitteret på forskellig måde alt efter hvilken metode, der er brugt.

Den thailandske regering bruger metoden RTGS til officielle dokumenter, vejskilte osv., men andre translitterationer af f.eks. stednavne kan give et helt andet resultat.

Nyttige links

Rejsevejledning fra udenrigsministeriet
Indrejsekrav for danske statsborgere
Thailands ambassade i Danmark