14 dage i Hua Hin for 6999 kr. (direkte med SAS)
Det kan næsten altid betale sig at lave sin rejse til Thailand selv, men af og til støder jeg ind i priser og kampagner hos rejsebureauerne, der er svære at matche.
Det gælder f.eks. dette gode tilbud, hvor du flyver direkte med SAS til Bangkok og har 14 nætter på hotel inkluderet.
Prisen er blot 6999 kr. pr. person og gælder ophold på Ibis Hua Hin eller Centara Life Cha-am, men du kan vælge andre hoteller mod merpris. Se mere om kampagnen her.
Hotellerne
Hotellerne i priseksemplet er som regel Ibis Hua Hin eller det moderne og nyrenoverede Centara Life Cha-am Beach Resort (billedet øverst), der ligger ved stranden i Cha-Am nord for Hua Hin.
For få hundrede kroner ekstra kan du opgradere til iSanook Resort & Suites eller Radisson Resort, men har selvfølgelig også mulighed for at bo i luksus på f.eks. The Standard, Hilton Resort eller Marriott Resort & Spa.
Området
Centara Life Cha-Am Beach Resort ligger i den mindre badeby Cha-am ca. 15 km nord for Hua Hin. Cha-am har har både barer, shopping og spisesteder, men der er et større udvalg i Hua Hin.
Det er her, du finder Ibis, der ligger ca. 300 meter fra stranden og ca. 4 km fra Hua Hin centrum, men med cafeer, barer og spisesteder lige udenfor døren.
Både Cha-am og Hua Hin er et godt udgangspunkt for aktiviteter og udflugter til bl.a. smukke nationalparker med mulighed for at se elefanter. Du kan læse meget mere om Hua Hin i områdebeskrivelsen og i indlægget 13 gode oplevelser i Hua Hin.
Husk
Inden rejsen er det altid en god idé at tjekke Udenrigsministeriets rejsevejledning til Thailand og have styr på forsikringen. Måske har du en rejseforsikring inkluderet i din indboforsikring – hvis ikke kan du få et tilbud lige her.