Pakkerejser til Koh Chang med de bedste hoteller

I dette indlæg kan du finde pakkerejser til Koh Chang med de bedste hoteller. Siden 2016 har jeg her på thailandrundt.dk lavet en opdateret liste over de bedste overnatningssteder på Koh Chang, som år efter år får topanmeldelser af tidligere gæster – det kan du læse mere om i indlægget De bedste hoteller på Koh Chang.

Hotellerne kan du booke individuelt eller som del af en pakkerejse med fly og eventuelt tranport inkluderet. Med en pakkerejse til Koh Chang er du dækket af pakkerejseloven, der for mange giver tryghed på ferien.

Selvom du booker en pakkerejse til Koh Chang behøver du ikke gå på kompromis med fleksibiliteten. Du kan vælge frit mellem flyselskaber, rejse på de datoer du ønsker og i så lang tid du vil. Du kan også kombinere flere destinationer, hvis det er det, du har lyst til.

 

Hvor skal du bo?

Koh Chang har overraskende mange forskelligartede strande, der svinger en del i kvalitet og udseende. Med få undtagelser ligger alle strandene ned ad vestkysten. De mest populære er White Sand Beach, Klong Prao Beach og Kai Bae Beach.

Du kan læse mere om de mest populære strande og områder i indlægget Hotel på Koh Chang og hvor skal du bo og få generel information om den thailandske ø i min guide til øen.

 

Inden rejsen

Inden din rejse til Koh Chang anbefaler jeg, at du læser Udenrigsministeriets rejsevejledning og downloader app’en Rejseklar med gode råd og mulighed for at skrive dig på danskerlisten.

 

Pakkerejser til Koh Chang

Herunder kan du se mine forslag til pakkerejser til Koh Chang med de bedste overnatningssteder øen har at byde på. Uanset om du vil bo på stranden, rejser med familien eller ønsker adult only, så kan du herunder finde et hotel, der passer dig.

 

Santhiya Tree – Klong Prao Beach

Skønt resort direkte på stranden
Ud til den bedste del af Klong Prao Beach ligger Santhiya Tree, der i årevis har været et af Koh Changs bedste hoteller. Santhiya Tree er til dig, der ønsker lækre omgivelser og en lidt mere luksuriøs pakkerejse til Koh Chang.

Du kan vælge mellem en række forskellige suites og villaer med mulighed for privat pool. De største villaer har plads til fire personer.

På Santhiya Tree finder du faciliteter som spa, fitness, børnepool, børneklub, bar/lounge, restaurant og to swimmingpools. En fremragende morgenmad kan tilkøbes, og i receptionen hjælper man gerne med udflugter/billetter.

Se pris på pakkerejse (fly+hotel) >

 

The Splash – Klong Prao Beach

Godt børnevenligt hotel
Har du børnene med på din rejse til Koh Chang, så kunne The Splash være et godt valg. Stedet tilbyder familieværelser med plads til fire personer, og som et af de eneste steder på øen er der pools med vandrutsjebaner.

The Splash ligger desuden tæt på stranden, hvor man har egen strandbar. Andre faciliteter er bl.a. bar/lounge, restaurant, gratis wifi og døgnåben reception, hvor man kan hjælpe med udflugter og transport. Morgenmad kan tilkøbes.

Se pris på pakkerejse (fly+hotel) >

 

Dinso Resort – Klong Prao Beach

Lækkert designhotel på stranden
På Dinso Resort bor du bare lækkert og i de skønneste omgivelser. Hotellet får topanmeldelser af tidligere gæster, der især roser beliggenheden, det venlige personale og den fantastiske morgenmad.

Dinso Resort tilbyder en lang række suites, værelser og villaer med plads til 2-6 personer, men du kan også booke en stor villa, hvor 11 personer kan bo sammen. Der mulighed for privat pool og at bo ud til stranden.

Hotellet har faciliteter som spa, bar/lounge, swimmingpool, tre restauranter og døgnåben reception, hvor man kan hjælpe med udflugter og billetter. Som nævnt kan en pragtfuld morgenmad tilkøbes.

Se pris på pakkerejse (fly+hotel) >

 

Koh Chang Paradise Resort & Spa – Klong Prao Beach

På den nordlige del af Klong Prao Beach
Koh Chang Paradise Resort & Spa er et af øens bedste hoteller. I hvert fald hvis man skal tro tidligere gæster, der giver stedet rigtig gode anmeldelser. Hotellet har seks værelsestyper, hvor familierne kan vælge villaerne med to soveværelser og privat swimmingpool.

Værelserne har bl.a. tv, køleskab, gratis wifi og mulighed for at lave te/kaffe. Paradise Resort tilbyder desuden spa, børnepool, vandland, swimmingpool, restaurant, bar/lounge og fitnessfaciliteter.

Se pris på pakkerejse (fly+hotel) >

 

KC Grande Resort – White Sand Beach

På stranden ved White Sand Beach
Et af de mest kendte hoteller på Koh Chang er KC Grande Resort, der var et af de første overnatningssteder af international standard på øen. Da jeg besøgte Koh Chang første gang for over 20 år siden kiggede jeg misundeligt på de dejlige beach front villaer, som nu er opgraderet og et af KC Grandes bedste værelser.

Siden er hotellet vokset betydeligt og har flere forskellige suites, villaer og værelser med plads til 3-6 personer. Nogle værelser ligger på den anden side af hovedvejen, der skal krydses for at komme til stranden og det store poolområde. Hotellet har i alt fire swimmingpools.

Andre faciliteter på KC Grande Resort tæller spa, fitness og flere barer og restauranter. Der arrangeres desuden aktiviteter i løbet af dagen, og der er mulighed for at tilkøbe en rigtig dejlig morgenmad. Søger du pakkerejser til Koh Chang på et familievenligt hotel, så kunne KC Grande være et godt valg.

Se pris på pakkerejse (fly+hotel) >

 

Macura Resort – White Sand Beach

Prisvenlige bungalows
I den sydlige del af White Sand Beach, ca. 2 km fra stranden, ligger Macura Resort, der tilbyder bungalows i frodige omgivelser. Der er mulighed for pooludsigt og at booke familiebungalows med plads til fire personer.

Tidligere gæster roser den gode familiære atmosfære på Macura Resort, der har faciliteter som have, bar/lounge og gratis wifi. Det venlige personale hjælper gerne med booking af udflugter. Et dejligt fredfyldt sted til dig, der ikke behøver alverdens faciliteter.

Se pris på pakkerejse (fly+hotel) >

 

Serenity Resort

Dejligt hideaway på østkysten
Ro og afslapning er i fokus på Serenity Resort, der ligger idyllisk i frodige omgiver på Koh Changs østkyst. Tidligere gæster fremhæver især personalet på det lille hotel, der kun har syv værelser.

Her finder du tv, køleskab, gratis wifi og mulighed for at lave te/kaffe. Serenity Resort tilbyder desuden bar, restaurant, swimmingpool og udlån af cykler. Morgenmad er tilgængelig.

Se pris på pakkerejse (fly+hotel) >

 

GajaPuri Resort & Spa – Kai Bae Beach

Bo med privat pool
Det lækre 4-stjernede GajaPuri er et større resort, der ligger ud til stranden i Kai Bae. Her kan du vælge at bo i telt, suite, villa eller almindeligt hotelværelse. Der er bl.a. mulighed for privat pool og at booke familieværelser med plads til fem personer.

Gajapuri har faciliteter som spa, fitness, bar/lounge, restaurant, gratis wifi og tre swimmingpools. Du kan tilkøbe lufthavnstransport og en lækker morgenmad. I den døgnåbne reception kan man desuden være behjælpelige med udflugter og billetter.

Se pris på pakkerejse (fly+hotel) >

 

SYLVAN – Kai Bae

Smuk beliggenhed på Koh Chang
På det populære SYLVAN har du en fantastisk udsigt over Thailandbugten. Den unikke beliggenhed er sammen med det venlige personale og den lækre morgenmad (skal tilkøbes) noget af det tidligere gæster fremhæver ved hotellet.

På SYLVAN kan du vælge forskellige suites og villaer – hotellet har bl.a. nogle skønne poolvillaer. Af faciliteter har SYLVAN spa, fitness, bar/lounge, restaurant, gratis wifi og to swimmingpools.

Se pris på pakkerejse (fly+hotel) >

 

Nest Sense – Lonely Beach

Pool med udsigt
Nest Sense har 18 villaer, hvoraf nogle har privat pool. Du kan bo i første eller anden række ud til havet, men kysten her er dog ikke særlig badevenlig. Villaerne har plads til to voksne og ét barn.

Tidligere gæster roser personalet på Nest Sense, der har spa, have, bar/lounge, restaurant og lille swimmingpool. Morgenmad er som regel inkluderet i prisen.

Se pris på pakkerejse (fly+hotel) >

 

The Retreat – Kai Bae

Lækkert designhotel med topanmeldelser
På Kai Bae Beach ligger The Retreat, der er af af de absolut bedst anmeldte hoteller på Koh Chang. Tidligere gæster roser især personalet, omgivelserne og den fantastiske morgenmad, som du kan tilkøbe ved booking.

Du kan vælge mellem flere forskellige værelsestyper (plads til to personer), hvor du bl.a. kan bo med swim up (pool access) og privat pool i de store villaer.

The Retreat har faciliteter som spa, fitness, bar/lounge, restaurant og fire swimmingpools. Hotellet arrangerer desuden flere aktiviteter. I receptionen kan man være behjælpelige med udflugter/billetter.

Se pris på pakkerejse (fly+hotel) >

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *