Bo på stranden på Koh Chang
Koh Chang har stadig en del overnatningssteder direkte på stranden. Du kan endda bo rigtig billigt, hvis du ikke stiller store krav til komfort og faciliteter.
Nedenstående steder får alle gode anmeldelser fra tidligere gæster og tilbyder bungalows eller mindre bygninger direkte ud til stranden. Dvs., at du kan finde andre steder, der ligger beach front, men som større resorts.
Se også: De bedste hoteller på Koh Chang 2024 • Overnatning for hele familien på Koh Chang • De bedste billige hoteller på Koh Chang
Koh Chang Paradise Resort & Spa – Klong Prao Beach
På den nordlige del af Klong Prao Beach
Koh Chang Paradise Resort & Spa er et af øens bedste hoteller. I hvert fald hvis man skal tro tidligere gæster, der giver stedet rigtig gode anmeldelser. Hotellet har fem værelsestyper, og du kan bo beach front i en af de dejlige bungalows.
Værelserne har tv, køleskab, gratis wifi og mulighed for at lave te/kaffe. Paradise Resort tilbyder desuden spa, børnepool, swimmingpool, restaurant, bar/lounge og fitnessfaciliteter.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
Kai Bae Beach Resort – Kai Bae Beach
Bungalows ud til Kai Bae Beach
Blandt de 12 værelsestyper på Kai Bae Beach Resort finder du bl.a. beach front bungalows for 2-5 personer. Værelserne har bl.a. tv, køleskab og gratis wifi. På Kai Bae Beach Resort tilbyder man desuden strandbar, restaurant og swimmingpool ligesom man kan være behjælpelige med udflugter/billetter.
Tiger Hut – Klong Prao Beach
Enkle hytter/bungalows
Tiger Hut er et basic sted, der for få år siden kun bestod af enkle hytter. I dag har man også bungalows, men det er stadig et enkelt overnatningssted. Til gengæld er beliggenheden på den bedste del af Klong Prao Beach helt fantastisk. Tiger Hut har vaskeservice, en god restaurant og kan være behjælpelige med udflugter og billetter.
Chivapuri Beach Resort – Klong Koi Beach
På Koh Changs sydkyst
Her kan du bo i store beach front villaer i thaistil. Chivapuri Beach Resort ligger på Koh Changs sydkyst ud til Klong Koi Beach, hvor der er god plads. Her er i alt 22 værelser, der har tv, køleskab, gratis wifi og mulighed for at lave te/kaffe. Resortet tilbyder desuden strandbar, restaurant og swimmingpool.
K.B. Resort – Kai Bae Beach
Populært hotel med familievillaer
K.B. Resort er et mindre hotel, der ligger lige ud til den hvide sandstrand. Her er kun 20 værelser, men alligevel kan du vælge mellem syv forskellige værelsestyper – bl.a. familievillaer og hytter ud til stranden. K.B. Resort tilbyder bl.a. have bar/lounge, restaurant, swimmingpool og gratis wifi.
Coconut Beach Resort – Klong Prao Beach
På den nordlige del af Klong Prao Beach/Chai Chet
På Coconut Beach Resort kan I vælge en superior bungalow, der ligger helt ud til stranden. På værelset finder du bl.a. tv, køleskab og gratis wifi. Hotellet tilbyder desuden have, børnepool, strandbar, swimmingpools og en restaurant på stranden.
KC Grande Resort & Spa – White Sand Beach
Populært resort på den nordlige del af White Sand Beach
Større resort, der har adskillige værelsestyper. Du kan både bo i hovedbygningen, men også beach front i en af de lækre villaer. Alle værelser har bl.a. tv, køleskab, gratis wifi og mulighed for at lave te/kaffe. På KC Grande Resort finder du desuden en dejlig pool, børneklub, flere barer, tre restauranter samt spa- og fitnessfaciliteter.
Peninsula Beach Resort – Klong Son Beach
Lille hotel ved Klong Son Beach
På Koh Changs nordkyst ligger Klong Son Beach og det lille intime Peninsula Beach Resort, der kun har ni værelser med bl.a. tv, minibar, espressomaskine og gratis wifi. Hotellet roses for de rolige omgivelser og den rene strand. Peninsula Beach Resort tilbyder bl.a. strandbar, restaurant, swimmingpool og fitnessfaciliteter.
Gajapuri Resort – Kai Bae Beach
Bo i telt, hytte eller bungalow på stranden
Det 4-stjernede Gajapuri Resort ligger direkte ud til Kai Bae Beach, og her kan du bo beach front i både telt, hytte eller bungalow. Værelserne har bl.a. tv, køleskab og gratis wifi. Resortet tilbyder have, lufthavnstransport, spafaciliteter, to restauranter og to swimmingpools, hvoraf en kun er for voksne.
15 Palms Beach Resort – White Sand Beach
Nyere hotel med populær strandbar
Her bor du ikke i bungalow, men i nye moderne værelser direkte ud til White Sand Beach. Her er kun otte værelser inklusive familiesuites. Alle værelser har bl.a. tv, køleskab og gratis wifi. 15 Palms Beach Resort tilbyder desuden lille pool, restaurant og en meget populær strandbar.