Overnatning for hele familien på Koh Chang

Med årene er der skudt en lang række større resorts op på Koh Chang, og det gør det lidt lettere for familierne at finde et sted, hvor alle kan bo på samme værelse. Nedenstående hoteller får alle gode anmeldelser fra tidligere gæster.
Se også: Bo på stranden på Koh Chang • De bedste billige hoteller på Koh Chang
Centara Koh Chang Tropicana Resort
Familievenligt sted på Klong Prao Beach
Centara-kæden er kendt for deres familievenlige resorts, hvor du ofte finder et hav af faciliteter. Sådan er Tropicana Resort på Klong Prao Beach også. Her finder du rummelige bungalows med bl.a. tv, minibar og gratis wifi. Hotellet har også børneklub, børnepol, swimmingpool, og der bliver arrangeret en lang række aktiviteter for hele familien.
Sea View Resort & Spa
Et af Koh Changs bedste hoteller
Lækkert hotel, der konstant får gode anmeldelser. Sea View Resort ligger direkte ud til stranden i Kai Bae og har bl.a. legeplads, børnepool, swimmingpool og fitnessfaciliteter. Hotellet har familieværelser med plads til fire, og her får du bl,a. tv, køleskab, gratis wifi og mulighed for at lave te/kaffe.
Ramayana Koh Chang Resort & Spa
Anmelderrost resort ved Klong Prao
Her bor familien i familiesuiter med en queen size seng og to enkeltsenge. Ramayana har bl.a. børnepool, legeplads, swimmingpool og to restauranter. På værelset finder du tv, minibar, gratis wifi og mulighed for at lave te/kaffe. Hotellet har desuden spa og tilbyder lufthavnstransport.
Siam Royal View Villas
Villaer med plads til otte personer
Her er der plads til den store familie. Villaerne har plads til hele otte personer, og I har mulighed for at bo beach front i Klong Son ud til privat strand. Hotellet tilbyder bl.a. børnepasning og vaskeservice. Villaerne har fuldt udstyret køkken, gårdhave og gratis wifi. Siam Royal View Villas er et skønt hideaway med kun ni villaer i dejlige omgivelser.
Bailan Beach Resort
Prisbilligt resort på Bailan Beach
Ved Bailan ligger dette resort, der har 44 værelser. Deriblandt en superior family bungalow med plads til to voksne og to børn, der sover i køjesenge. Værelsene har bl.a. tv og køleskab. På hotellet finder du bl.a. børnepool, swimmingpool og direkte adgang til strand med strandparasoller.
Warapura Resort
Værelser med plads til seks personer
Warapura Reorts family seaside værelser har plads til seks personer. Resortet ligger ud til stranden i Bailan og har i alt 21 værelser, der bl.a. har tv, køleskab, gratis wifi og mulighed for at lave te/kaffe. På resortet finder du have, swimmingpool, bar/lounge og restaurant.
Kai Bae Beach Resort
På stranden i Kai Bae
Der er plads til hele familien i Kai Bae Beach Resorts værelser, der bl.a. har tv, køleskab og gratis wifi. Du kan bo med udsigt til have eller beach front, der selvfølgelig er dyreste alternativ. Hotellet tilbyder desuden strandbar, restaurant og lille swimmingpool.