Bo på stranden i Thailand i sommerferien – 14 dejlige overnatningssteder
Du kan sagtens rejse til Thailand om sommeren. Øerne i Thailandbugten, Koh Samui, Koh Phangan og Koh Tao er et rigtigt godt valg, og her har du også mulighed for at bo på stranden.
Vi taler om villaer, hytter og bungalows direkte på hvide sandstrande med det klareste turkisblå vand. Men der er flere andre steder du kan bo på stranden i Thailand om sommeren – læs bare med her eller brug nedenstående links for at se et større udvalg af overnatningssteder på de populære øer i Thailandbugten.
• Bo på stranden på Koh Samui
• Bo på stranden på Koh Phangan
• Bo på stranden på Koh Tao
I indlægget Sommer i Thailand – hvor skal du rejse hen kan du se de steder, der har det bedste vejr i sommermånederne. Måske indlægget 8 gode snorkelstrande i Thailand, hvor du kan bo også kunne være noget for dig.
Så skal vi til det – her kommer mine forslag til overnatningssteder, hvis du ønsker en lækker strandferie om sommeren i Thailand.
Castaway Beach Bungalows – Koh Phangan
Klassiske hytter på stranden
På Castaway Beach Bungalows har du mulighed for at bo billigt på stranden på Koh Phangan. Træhytterne er enkle, men har gratis wifi, privat bad og toilet, god seng med myggenet og en indbydende hængekøje på terrassen.
Castaway Beach Bungalows ligger på Koh Phangans vestkyst direkte på Hin Khong Beach. Det er et superpopulært sted, som hurtigt bliver udsolgt. Stedet har desuden bar og cafe, der serverer morgenmad.
Udbydes ikke på hotels.com > Se pris på booking.com >
Haad Tien Beach Resort – Koh Tao
Lækre villaer ud til smuk snorkelstrand
På den sydlige del af Koh Tao ligger Haad Tien Beach Resort direkte på en pudderhvid sandstrand, hvor du kan snorkle og måske se skildpadder og revhajer. De lækre villaer beach front er ikke billige, men uanset hvilken værelsestype du vælger, så er der kun et stenkast til stranden.
På alle værelser finder du bl.a. tv, køleskab, pengeskab, gratis wifi, møbleret terrasse og mulighed for at lave te/kaffe. Haad Tien Beach Resort har faciliteter som bar, restaurant og swimmingpool. Morgenmad kan tilkøbes.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
Praseban Resort – Pranburi
Moderne hotel ved stranden i Pranburi
I Pranburi, der ligger ca. 30 km syd for Hua Hin, kan du få en rolig ferie på Praseban Resort, som bl.a. tilbyder lækre moderne beach front værelser. Der er også store villaer med plads til seks personer.
Du kan nyde godt af faciliteter som spa, bar/lounge, restaurant, swimmingpool. Der er desuden udlån af cykler, hvis du vil udforske området. Morgenmad kan tilkøbes. Der er ca. 5 km til Pranburi langs strandvejen, hvor der ligger flere cafeer og spisesteder.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
Koh Talu Island Resort – Koh Talu
Roligt øliv i Thailandbugten
I Thailandbugten, ca. 5 km fra kysten hvor regionerne Chumphon og Prachuap Khiri Khan mødes, ligger den lille ø Koh Talu. Her kan du på Koh Talu Island Resort booke villaer og hytter få meter fra den skønne strand, der har hvidt sand og krystalklart vand.
Der er kun dette ene hotel på øen, og det giver en helt særlig atmosfære. Koh Talu Island Resort har bar og restaurant og kan sørge for transport til og fra øen. Wifi og morgenmad er inkluderet i prisen.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
Promtsuk Buri Resort – Koh Samui
Beachfront bungalows til en rigtig god pris
Vælger du hotellets beachfront bungalows, bor du lige ud til Crystal Beach/Silver Beach, som mange mener er Koh Samuis bedste strand.
I forhold til mange andre strandbungalows er Promtsuk Buri Resort et fund til pengene. Resortet tilbyder bl.a. cafe og hjælp med udflugter/billetter. Morgenmad kan tilkøbes. Værelserne har tv, køleskab og gratis wifi.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
Buri Rasa Koh Phangan
Prisvindende resort – topvalg på Koh Phangan
Superlækkert hotel, der ligger direkte ud til en af Thailands bedste strande. Buri Rasa er et rigtigt paradis, der bl.a. har spa, bar/lounge, restaurant, fitnessfaciliteter og swimmingpool. Vælg mellem otte værelsestyper – bl.a. villaer på stranden eller med egen pool. Alle værelser har tv, minibar, gratis wifi og mulighed for at lave te og kaffe.
Lazy Beach Camping – Prachuap Khiri Khan
Bo i telt på stranden
Er du ude efter en lidt anderledes oplevelse, så kunne Lazy Beach Camping være noget for dig. Her bor du i telt på stranden ca. 35 km syd for byen Prachuap Khiri Khan. Det er ikke et sted, man lige kommer forbi, og her er du således langt fra de gængse turistruter.
Teltene er hyggeligt indrettede og har delt bad og toilet i hovedbygningen. Lazy Beach Camping tilbyder desuden have, grill og swimmingpool. Nærmeste lufthavn er den i Chumphon, der ligger ca. 110 km fra stedet.
Udbydes ikke på hotels.com > Se pris på booking.com >
King’s Garden Resort – Koh Samui
Lækre lyse bungalows centralt på Chaweng Beach
På King’s Garden Resort kan du både booke seafront- og beachfrontbungalows, men det gælder om at skynde sig – her bliver hurtigt udsolgt. Hotellet har 31 værelser med tv, køleskab og gratis wifi. Resortet tilbyder bl.a. have, restaurant, lufthavnstransport og hjælp med udflugter/billetter. Morgenmad er tilgængelig.
Samed Villa Resort – Koh Samet
Rolig beliggenhed ud til stranden
Populært hotel ud til stranden midt på Koh Samet. Her bor du i rolige omgivelser, og især børnefamilier vil føle sig hjemme her. Samed Villa Resort har bl.a. spa, vaskeri, bar/lounge og restaurant. På værelserne finder du tv, køleskab, gratis wifi og mulighed for at lave te/kaffe. Morgenmad er inkluderet i prisen.
Koh Munnork Private Island by Epikurean Lifestyle – Koh Munnork
På lille ø øst for Koh Samet
På den lille private ø Koh Munnork ligger et mindre resort, der bl.a. tilbyder beachfront bungalows. Hotellet har strandbar, restaurant, swimmingpool og tilbyder gratis transport til færgen. Morgenmad er inkluderet i prisen på det lille resort, der har 23 værelser – et godt sted at komme helt ned i tempo.
Sai Daeng Resort – Koh Tao
4-stjernet hotel med beachfront bungalows
Ved Sai Daeng Resort kan du snorkle direkte fra stranden omkring Shark Bay. Her er også swimmingpool, restaurant og gratis transport til færgeterminalen. Sai Daeng Resort har 49 værelser, hvoraf flere værelsestyper ligger i første række.
Alle værelser har tv, køkken, køleskab, gratis wifi og mulighed for at lave te/kaffe. Morgenmad er tilgængelig, og personalet i den døgnåbne reception kan være behjælpelige med udflugter/billetter.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
Ban Saithong Beach Resort – Prachuap Khiri Khan
Mindre resort ud til Thailandbugten
I provinsen Prachuap Khiri Khan ca. 34 km fra lufthavnen i Chumphon ligger Ban Saithong Beach Resort, hvor du er garanteret en rolig ferie. Her har du mulighed for at booke flere forskellige værelsestyper med direkte adgang til stranden.
Af faciliteter kan Ban Saithong Beach Resort tilbyde have, restaurant og swimmingpool. Morgenmad kan tilkøbes, og hotellet sørger gerne for lufthavnstransport.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
Devasom – Hua Hin
Velkendt luksushotel med privat strand
Devasom er i årevis blevet betragtet som et af Hua Hins bedste hoteller. Her får du topservice og dejlige bungalows/villaer, der har tv, køleskab, gratis wifi og mulighed for at lave te/kaffe.
Devasom ligger ud til privat strand og har desuden restaurant og swimmingpool. Morgenmadsbuffet er inkluderet i prisen.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
The Nest Private Beach Resort – Chumphon
Strandvillaer i meget rolige omgivelser
Lidt afsides og ud til Thailandbugten i provinsen Chumphon ligger The Nest Private Beach Resort, der tilbyder strandvillaer i første række ud til den brede og næsten øde sandstrand.
I villaen er der bl.a. tv, køleskab og gratis wifi. Hotellet har desuden faciliteter som bar, restaurant og swimmingpool. Tidligere gæster roser det venlige personale og fremhæver den rolige beliggenhed i en del af Thailand, som ikke mange turister besøger.
Udbydes ikke på hotels.com > Se pris på booking.com >