Bo på stranden på Koh Samui – hytter og bungalows i vandkanten
På Koh Samui kan du stadig finde forholdsvis billige overnatningssteder på stranden, men generelt er det bare dyrt at bo beach front – i hvert fald, hvis det skal være steder, der får gode anmeldelser på hotels.com og Tripadvisor.
Jeg bar fundet 15 skønne steder, hvor du kan booke en hytte, villa eller bungalow i 1. række, og som altid er det steder, der får gode anmeldelser fra tidligere gæster.
Der er mange andre steder, der ligger beach front på Koh Samui, men det er større resorts – herunder finder du som nævnt kun hytter, villaer og bungalows.
King’s Garden Resort – Chaweng Beach
Lækre lyse bungalows centralt på Chaweng Beach
På King’s Garden Resort kan du både booke seafront- og beachfrontbungalows, men det gælder om at være hurtigt ude – her bliver hurtigt udsolgt. Hotellet har 31 værelser med tv, køleskab og gratis wifi. Resortet tilbyder bl.a. have, restaurant, lufthavnstransport og hjælp med udflugter/billetter. Morgenmad er tilgængelig.
Lamai Chalet – Lamai Beach
På den sydlige del af Lamai Beach
Lamai Chalets beachfront bungalows ligger helt ude på stranden på den sydlige del af Lamai Beach. Her kan du få en forholdsvis billig barfodsferie ved et af øens roligere strandområder. Værelserne har køleskab og gratis wifi, og Lamai Chalets tilbyder bl.a. have, restaurant, swimmingpool og hjælp med udflugter/billetter.
Promtsuk Buri Resort – Crystal Bay/Silver Beach
Beachfront bungalows til en rigtig god pris
Vælger du hotellets beachfront bungalows, bor du lige ud til Crystal Beach/Silver Beach, som mange mener er Koh Samuis bedste strand.
I forhold til mange andre strandbungalows er Promtsuk Buri Resort et fund til pengene. Resortet tilbyder bl.a. cafe og hjælp med udflugter/billetter. Morgenmad kan tilkøbes. Værelserne har tv, køleskab og gratis wifi.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
Anahata Resort (tidl. The Lipa Lovely) – Lipa Noi Beach
Ved skøn strand på vestkysten
Tidligere gæster på Anahata Resort roser stranden ud for hotellet. Den er lækker og lavvandet – perfekt til børn. Du kan booke beachfront bungalows, der bl.a. har tv, køleskab, gratis wifi og mulighed for at lave te og kaffe. Resortet har bl.a. bar/longe, restaurant, to swimmingpools og liggestole på stranden.
Fair House Villas & Spa – Mae Nam Beach
På den østlige del af Mae Nam Beach
Her finder du beachfront villaer, der ligger helt ud til stranden. Villaerne har tv, køleskab, gratis wifi, privat pool og mulighed for ar lave te/kaffe. Fair House Villa & Spa har bl.a. bar, restaurant, swimmingpool og spa- og fitnessfaciliteter. Morgenmad kan tilkøbes.
I Talay Beach Bar & Cottage – Taling Ngam Beach
Enkelt og billigt
På I Talay finder du lidt af det gamle Koh Samui – dvs. enkle hytter på stranden. Her er de dog frisket op, men det er stadig et forholdsvis enkelt sted. Værelserne har tv og privat badeværelse. I Talay har en god restaurant på stranden og en af øens bedste solnedgange. Hotellet tilbyder desuden bar, vaskeservice og hjælp med udflugter/billetter.
Seaview Paradise Beach & Mountain Villas – Lamai Beach
Bo beach front til en god pris
Her træder du lige ud på stranden på den nordlige del af Lamai Beach fra jeres villa/bungalow, der bl.a. har tv og gratis wifi. Tidligere gæster kalder Seaview Paradise for “et godt køb” og “fantastisk værdi for pengene”. Hotellet har 24 værelser og tilbyder også have og swimmingpool.
Casa de Mar – Chaweng Beach
Lækre villaer ud til stranden
Casa de Mar ligger helt mod nord på Chaweng Beach, og her kan du booke en af de lækre poolvillaer helt ud til stranden. Hotellet tilbyder børnepool, swimmingpool, restaurant og hjælp med udflugter/billetter. Her er 61 værelser fordelt på fire værelsestyper og de har alle bl.a. tv, minibar og gratis wifi.
Bhundhari Chaweng Beach Resort – Chaweng Beach
På den sydlige del af Chaweng Beach
På Bhundhari kan du booke en såkaldt Seaside Ocean View Bungalow, der ligger helt ud til stranden ved den sydlige del af Chaweng Beach. Resortet tilbyder bl.a. bar/lounge, restaurant, to swimmingpools og liggestole på stranden. Værelserne har tv, minibar, gratis wifi og mulighed for at lave te/kaffe.
Phangka Paradise Resort – Phangka Beach
Strandvillaer på den sydvestlige del af øen
Hvis du ønsker fred og ro langt væk fra de hektiske feriebyer, så kan Phangka Paradise Resort være noget for jer. Her kan du bo i beachfront villaer til en god pris.
Resortet ligger ved Phangka Beach og tilbyder bar/lounge, restaurant, swimmingpool og hjælp til udflugter og billetter. Værelserne har bl.a. tv, køleskab og gratis wifi.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
Sans Souci Samui – Chaweng Beach
På den rolige sydlige del af Chaweng Beach
Sans Souci Samui tilbyder værelser, der ligger beachfront. Her er du kun få skridt fra den rolige del af Chaweng Beach med kort afstand til barer, shopping og restauranter. Værelserne har tv, køleskab og gratis wifi. Sans Souci tilbyder desuden have, restaurant og lufthavnstransport.
Crystal Bay Yacht Club – Crystal Bay/Silver Beach
Direkte ud til Crystal Bay
Her kan du bo i villaer med adgang til den skønne Crystal Bay lige nord for Lamai. Værelserne har tv, køleskab, gratis wifi og mulighed for at lave te og kaffe. Crystal Bay Yacht Club tilbyder bl.a. spa, strandbar, swimmingpool og restaurant. Morgenmad er inkluderet i prisen.
Sea Dance Resort – Chaweng/Choeng Mon
I rolige omgivelser
Mindre resort mellem Chaweng og Choeng Mon. Her er 26 værelser og blandt dem beachfront poolvillaer, der ligger ud til stranden. Villaerne har tv, køleskab, egen pool, gratis wifi og mulighed for at lave te/kaffe. Sea Dance Resort tilbyder bar/lounge, restaurant, swimmingpool og spafaciliteter.
New Star Beach Resort – Chaweng Noi Beach
Lækre villaer med direkte adgang til stranden
Billigt er det ikke, men til gengæld har du her mulighed for at bo i en stor og lækker villa, der har direkte adgang til stranden. New Star Beach Resort tilbyder bl.a. spa, swimmingpool og to restauranter. Morgenmad kan tilkøbes. Værelserne har tv, køleskab, gratis wifi og mulighed for at lave te og kaffe.
Cinnamon Beach Villas – Lamai
I rolige omgivelser med udsigt over Lamai Beach
Cinnamon Beach Villas har kun 19 værelser – deriblandt 65 m² store beachfront villaer med direkte adgang til stranden. Hotellet ligger i rolige omgivelser nord for Lamai og tilbyder bar/lounge, restaurant, swimmingpool og liggestole på stranden. Morgenmad er inkluderet i prisen. Værelserne har bl.a. tv, køleskab og gratis wifi.
5 comments
Hej. Dejlig læsning når man er ved at planlægge sin Thailand tur til april:)
Vi har boet et par gange på det dejlige Promtsuk Buri – men det er altså ikke det man kommer ind på når man trykker på “Book-bjælken”. Der er ikke restaurant på stedet men en morgenmads”cafe” hvor man i løbet af dagen kan købe et let måltid. Den lukker dog kl 17. Der er en god restaurant på Chrystal Bay Yacht Club som ligger få skridt henne ad stranden – og hvor vi har booket denne gang:)
Silver Beach er et meget dejligt sted for dem der ønsker fred og ro.
Det var bare lidt info fra en “stedkendt” til gengæld for alle dine nyttige oplysninger som jeg nyder at læse:)
Hej Helle. Tak for dit indlæg. Du har fuldstændig ret mht. linket – det retter jeg lige. Og tak for info om Promtsuk – det er altid lækkert med tips fra en stedkendt. Jeg ønsker jer en superrejse i april.
Mange hilsner fra Carsten
Mange tak – nu nærmer ferien sig:-)
Hej Carsten
Vi planlægger første tur til koh samui, koh tao og koh phangan. Hvis vi gerne vil kunne gå til lidt by med restauranter og lidt shopping og samtidig gerne vil bo ved en skøn strand. Ikke alt for øde. Hvor vil du så anbefale os at bo på de 3 øer?
Hilsen Bettina
Hej Bettina. På Koh Samui ligger det største turistområde ved Chaweng Beach. det er et hektisk og turistet område, men stranden er god. Alternativt kan I se nærmere på Lamai og endnu mere roligt Silver Beach (også kaldet Crystal Bay) lige nord for Lamai. Her er stranden super, men udvalget at spisesteder begrænset.
På Koh Phangan vil Thong Nai Pan Beach være et godt valg. Det er egentlig to strande, men begge steder er der et udvalg af f.eks. barer og spisesteder. Stranden her er rigtig god.
På Koh Tao kunne I vælge Sairee Beach, der er en slags forlængelse af hovedbyen Mae Haad mod nord. Selve hovedbyen er det eneste egentlige byområde på øen, der nogle steder kan være svært fremkommelig.
Det var et par forslag herfra – mange hilsner fra Carsten