Vild luksus i Thailand – Når kun det bedste er godt nok
Der findes adskillige pragtfulde resorts i Thailand, men alligevel er der nogle steder, der skiller sig ud. Steder hvor service, faciliteter og omgivelser er i top. Steder som man sent vil glemme, når man først har haft fornøjelsen af at bo der.
Jeg har fundet 11 lækre luksushoteller i Thailand fordelt på alle de populære rejsemål. Det er skønt, det er dyrt, det er vild luksus i Thailand! Se mere om luksuriøse steder i disse indlæg:
• Luksushoteller på Phuket
• Luksushoteller på Koh Samui
• Luksushoteller i Krabi
Når du sammenligner priser på de forskellige hotelbookingsider, så vær opmærksom på f.eks. disse ting:
• Er det samme værelsestype?
• Hvordan er afbestillingsbetingelserne?
• Er der måltider inkluderet – f.eks. morgenmad?
The Library – Koh Samui
Hotellet med den røde swimmingpool
Yderst stilfuldt resort på stranden i Chaweng. Arkitekten Tirawan Songsawat har på bedste vis kreeret et perfekt samspil mellem stedets enkle design og de omkringliggende omgivelser.
The Library er især kendt for sin røde pool, der er temmelig bemærkelsesværdig. Hotellet har kun 26 værelser, men alligevel otte forskellige værelsestyper, der bl.a. har tv, wifi, køleskab og aircondition.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
The Sukhothai – Bangkok
Lækkert hotel i klassisk thaistil
The Sukhothai ligger som en oase i millionbyen. Silke og teaktræ er flittigt benyttet til interiør og arkitektur. Omgivelserne er i særklasse med den charmerende gårdhave som centrum.
Hotellet har bl.a. swimmingpool, spafaciliteter og tre restauranter. The Sukhothai har 210 værelser med pudemenu og aftenopredning. Du bor tæt på Luphiniparken i hjertet af Bangkok i gåafstand af skytrain.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
Andara Resort Villas – Phuket
Villaer for hele familien
Et privat paradis ved Kamala Beach, hvor hele familien kan bo i ultimativ luksus. Udsigten fra resortet er fremragende, og du kan booke villaer med egen pool.
Her er 63 villaer og det lækre hotel tilbyder selvfølgelig swimmingpool, spafaciliteter og tennisbane. Udover bl.a. tv og gratis wifi, så har alle villaer køkkenfaciliteter som bestik, mikrobølgeovn og opvaskemaskine.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
Rayavadee Resort – Railay, Krabi
Berømt hotel på Railay-havøen
Det prisbelønnede resort er et sandt paradis. Beliggenheden er fantastisk, og kendisserne strømmer til Rayavadee, der har en af verdens bedste strande lige udenfor døren.
Her er 102 villaer og bungalows – nogle med jacuzzi og privat pool. Rayavadee tilbyder bar, lounge og fire restauranter. På værelserne finder du bl.a. tv, køleskab og gratis wifi ligesom der er dundyne og aftenopredning.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
The Sarojin – Khao Lak
Prisvindende resort i rolige omgivelser
Et af Thailands bedste hoteller er det prisvindende The Sarojin, der ligger direkte ud til stranden ved Khao Lak. Her er der kælet for detaljerne, og tidligere gæster roser den venlige og helt fantastiske service. Hotellet er kun for voksne, der her kan få en afslappende ferie i smukke frodige omgivelser.
A la carte-morgenmad er inkluderet i prisen, og The Sarojin tilbyder desuden faciliteter som bl.a. spa, fitness, swimmingpool og flere barer og restauranter. Du kan vælge mellem fire værelsestyper, der alle har tv, minibar, pudemenu, aftenopredning og gratis wifi.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
Dhara Dhevi – Chiang Mai
Smukt resort i rismarkerne
Pragtfuldt resort i blandet thai- og kolonistil. Her er intet overladt til tilfældighederne – service og atmosfære er i top, og dette resort får til stadighed superanmeldelser af tidligere gæster.
Dhara Dhevi ligger smukt i rismarkerne og du kan vælge mellem seks forskellige værelsestyper, hvoraf nogle har privat pool. Hotellet har swimmingpool, poolbar, fire restauranter og spafaciliteter.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
Outrigger Phi Phi Island Resort – Koh Phi Phi
Ved en af Phi Phi’s bedste strande
Phi Phi-øernes eneste femstjernede hotel ligger vidunderligt ud til en af øens lækre strande. Du kan kun komme hertil med båd, og selvfølgelig hvis du har tegnebogen i orden.
Hotellet har flere forskellige værelsestyper – fra standardværelse til suite med privat pool. Outrigger har spa, fitnessfaciliteter, swimmingpool og flere barer og restauranter. Hotellet tilbyder både lufthavnstransport og båd til færgeterminalen.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
Centara Grand Beach Resort – Hua Hin
Legendarisk hotel i kolonistil
Det gamle jernbanehotel i Hua Hin er et af Thailands mest berømte hoteller. Tidligere var det ejet af Sofitel, men nu har Centara overtaget. Service og atmosfære er dog stadig i top.
Hotellet har 249 værelser fordelt på en lang række forskellige værelsestyper. Der er fire swimmingpools, tennisbaner, børneklub og flere barer og restauranter. I bedste kolonistil har Centara Grand Beach Resort også tesalon, hvor du kan drømme dig tilbage til en tid, der var engang.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
Anantara Golden Triangle – Chiang Saen/Chiang Rai
Lækker luksus i pragtfulde omgivelser
Omgivet af smuk og frodig natur ligger Anantara Golden Triangle med udsigt over Mekong-floden. Arkitekturen er typisk nordthailandsk/lanna, og værelserne har smukke dekorationer.
Her får du bl.a. pudemenu, aftenopredning og 24 timers roomservice. Anantara tilbyder desuden swimmingpools, restauranter, dampbad og tennisbaner. Hotellet har endda sin helt egen elefantcamp.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
Pimalai Resort & Spa – Koh Lanta
Et af Thailands bedste hoteller
Det prisvindende Pimalai Resort & Spa på Koh Lanta optræder ofte på listen over Thailands bedste hoteller. Her bor du ud til stranden ved Kantiang Bay og kan vælge mellem en lang række værelsestyper – bl.a. villa med privat pool.
Tidligere gæster roser især omgivelserne og det venlige og servicemindede personale på Pimalai, der har faciliteter som spa, fitness, to swimmingpools og flere barer og restauranter. En lækker morgenmad kan tilkøbes.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
The Surin – Phuket
Direkte ud til lækker privat strand
Ud til en pragtfuld privat strand mellem Surin og Bang Tao ligger The Surin, hvor du kan få en luksuriøs ferie i skønne omgivelser. Hotellet ligger med smuk udsigt over havet og er ikke for gangbesværede.
Til gengæld kan du komme væk fra Phukets turistmylder – tidligere gæster kalder bl.a. The Surin for “en oase” og “et paradis”. På værelserne er der tv, elkedel, minibar, pudemenu og aftenopredning. Hotellet tilbyder desuden faciliteter som massage, motionscenter, bar/lounge, restaurant og swimmingpool.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >