De bedste billige hoteller på Koh Lanta

Det er ingen hemmelighed, at Koh Lanta er et af mine favoritsteder i Thailand. Selvom charterturisterne har fået øjnene op for øen, så er det som om, at Koh Lanta stædigt holder fast i sit gamle jeg.
Du kan med andre ord stadig finde mindre primitive overnatningssteder på strandene, der endnu ikke er overtaget af de store resorts og hotelkæder.
Koh Lanta er stedet, hvis du søger afslapning og rolige aftener med fødderne i sand på interimistiske strandbarer. Herunder finder du øens bedste billige overnatningssteder, der får gode anmeldelser på både Tripadvisor og hotels.com.
Se også: Overnatning for hele familien på Koh Lanta • De bedste hoteller på Koh Lanta
Lanta Pearl Beach Resort
Med plads til hele familien
Mellemklassehotel på den nordlige del af Long Beach. Du kan vælge mellem otte forskellige værelsestyper – inklusiv familiebungalow – der alle har tv, køleskab og gratis wifi. Du har kun 100 meter til den lange strand, der indbyder til skønne dage under den thailandske sol.
Naraya Resort – Klong Khong
Prisbilligt hotel ved Klong Khong
På det lille Naraya Resort tager Mod og Craig imod med åbne arme. Tidligere gæster roser den store gæstfrihed fra værtsparret, der gerne hjælper med udflugter og billetter. Naraya Resort har 10 værelser med bl.a. tv, køleskab og gratis wifi. En god engelsk morgenmad kan tilkøbes, og stedet tilbyder desuden lufthavnstransport.
Lanta A&J – Klong Khong
Lille overnatningssted med en familiær atmosfære
På den sydlige del af Klong Khong Beach ligger Lanta A&J, der kun har otte værelser. De billigste er basic, mens der er mere komfort i de nyere beach front bungalows. Der er gratis wifi på værelserne. Lanta A&J tilbyder bl.a. have, restaurant og lufthavnstransport. Morgenmad er tilgængelig.
Mook Lanta Resort
Populær bar og meget tæt på Long Beach
Mook Lanta Resort har 24 værelser, der ligger et stenkast fra den sydlige del af Long Beach. Hotellet har en meget populær bar, og det er et sted til afslappende dage, hvor det venlige værtspar sørger for en god atmosfære. De billigste hytter er basic, men Mook Lanta resort er ideelt, hvis du søger fred og ro.
Peaceful House
Mindre hotel med swimmingpool
“Det bedste sted vi boede på vores en måned lange rejse i Thailand”, skriver en tidligere gæst. Peaceful House ligger ca. 150 meter fra Long Beach, og hotellet har fået Tripadvisors udmærkelsescertifikat. Her er 18 værelser, der har tv, køleskab og gratis wifi.
Lanta Happy Hill Resort – Long Beach
Lille hotel tæt på Relax Beach
Få minutters gang fra både Relax Beach og Long Beach ligger Lanta Happy Hill Resort, der kun har 19 bungalows med bl.a. tv, køleskab, gratis wifi og mulighed for at lave te/ kaffe. Hotellet ligger i rolige omgivelser, og de venlige værter hjælper gerne med udflugter/billetter. Morgenmad kan tilkøbes.
Lanta Smile Resort
Lille hotel med personlig atmosfære
Der er kun 10 værelser på det lille hotel, men du kan alligevel vælge mellem seks forskellige værelsestyper, der bl.a. har tv, køleskab og gratis wifi. Her er et supervenligt personale, der gerne er behjælpelige med transfer og udflugter. Der er ca. 400 m til Long Beach.
Chaw Ka Cher Tropicana
Populært hotel med swimmingpool
Fantastisk service, dejlige omgivelser og gode værelser er blot nogle af de ting tidligere gæster fremhæver på Chaw Ka Cher Tropicana. Hotellet har 40 værelser og ligger mellem Phra Ae og Khlong Khong. Værelserne har bl.a. tv, køleskab og gratis wifi.
Sriraya Guesthouse
I Old Town på øens østkyst
Topvalg, hvis du vil bo i Lanta Old Town. Her er otte værelser, der er forholdsvis basic og med delt badeværelse. Sriraya har en pragtfuld loungeterrasse med udsigt over havet. Her er også restaurant, der ifølge tidligere gæster serverer rigtig god mad.
Klong Khong Garden
Tæt på stranden i en familiær atmosfære
Her bor du basic ca. 300 meter fra Khlong Khong Beach. Her er kun fem værelser, og det unge værtspar gør alt hvad de kan for at du skal få et godt ophold. Atmosfæren er familiær, og du bor tæt på barer og restauranter langs hovedvejen.
Lom La Lanta Hotel
Tæt på alt i Long Beach
Langs hovedvejen omtrent midt på Long Beach ligger Lom La Lanta Hotel, hvor du får rigtig meget for pengene. Du er i gåafstand af strand, barer, shopping og restauranter. Personalet er behjælpelige med transfer og udflugter ligesom du kan leje scootere.
Thai House Beach Resort
I en dejlig bugt syd for Long Beach
Et nyere sted, der får rigtig gode anmeldelser og har modtaget Tripadvisors udmærkelsescertifikat. Hotellet ligger i en skøn bugt syd for Long Beach. Du er et stenkast fra stranden, hvor du finder herlige interimistiske barer.