Koh Samui vejr og bedste rejsetidspunkt

Se her, hvornår du skal rejse til Koh Samui for at få det bedste vejr og hvilket tidspunkt på året du skal undgå. Koh Samui har lidt anderledes sæsoner end resten af Thailand. Øen er f.eks. perfekt til en sommerrejse til Thailand – måske kombineret med Koh Tao og/eller Koh Phangan, der har samme vejrforhold.

 

Sæsonerne

Højsæson
Du får det bedste vejr på Koh Samui fra januar til april. I disse måneder er det solrigt og med svag vind. En byge kan ikke udelukkes – heller ikke i februar og marts, der er de tørreste måneder på Koh Samui. Temperaturen ligger på ca. 30-33 °C – i april kan det dog blive varmere.

Mellemsæson
Maj til august er mellemsæson på Koh Samui. Du kan forvente masser af sol, men også eftermiddagsbyger. Koh Samui er et af de bedste steder at rejse hen i Thailand om sommeren, hvor juni betragtes som en lille højsæson. Regn må som nævnt forventes, og der er høj luftfugtighed på Koh Samui over sommeren.

Lavsæson
September til december er lavsæson på Koh Samui. I september begynder det så småt at blæse op og bygerne bliver flere. Det ustadige vejr kulminerer normalt med nordøstmonsunens ankomst i oktober/november og kan fortsætte ind i december med betydelig regn.

Fra ca. midt december bliver bygerne færre og slutningen af måneden byder normalt på en del sol. Alt efter hvornår den egentlig regnsæson sætter ind, så kan begyndelsen af september også være et godt tidspunkt at besøge Koh Samui.

 

Temperatur- og nedbørsskema for Koh Samui

Her kan du se temperaturen og hvor meget regn, der falder på Koh Samui måned for måned. Udenfor regnsæsonen falder nedbøren typisk som kraftige eftermiddagsbyger af ca. 1 times varighed. Det renser luften og kort efter er solen fremme igen.

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Max °C
31
33
34
35
34
33
33
33
33
32
30
30
Min °C
21
21
22
24
24
24
23
23
23
23
23
22
Regn mm
90
30
30
80
150
100
110
110
140
290
420
160

 

Vejret lige nu på Koh Samui

 

Mere om Koh Samui

Generel information
Områdebeskrivelse – læs om bl.a. strande, transport og seværdigheder
12 gode oplevelser på Koh Samui
Fra Bangkok til Koh Samui – sådan gør du

Hotel på Koh Samui
De bedste hoteller på Koh Samui 2024
De bedste billige hoteller på Koh Samui
Overnatning for hele familien på Koh Samui
Bo på stranden på Koh Samui
De bedste voksenhoteller på Koh Samui

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *