Fra Bangkok til Phuket – sådan gør du

Der ER muligt at køre fra Bangkok til Phuket, men uanset budget, så anbefaler jeg, at du tager flyet.

Der er ca. 850 km fra den thailandske hovedstad til Phuket, og den knap 12 timer lange køretur er ikke meget billigere end at købe en flybillet. Dertil kommer selvfølgelig komforten – det er ikke sjovt at bruge en halv dag/nat på at bumle ned gennem Thailand i bus.

Der er utallige daglige flyforbindelser mellem Bangkok og Phuket med en række forskellige selskaber, der benytter enten Suvarnabhumi eller Don Mueang Lufthavn. Flyvetiden fra begge lufthavne er ca. 1 time og 20 minutter.

Inden du booker flybillet, så husk at sammenligne priser og hvad der er inkluderet. Som udgangspunkt er indchecket bagage ikke inkluderet hos lavprisselskaberne.

Har du behov for transfer til og fra lufthavnene i Bangkok, så kan dit hotel hjælpe, men du kan også få et tilbud fra et dansk rejsebureau i Thailand her.

 

Fra Suvarnabhumi Lufthavn

Disse flyselskaber flyver fra Suvarnabhumi Lufthavn (lufthavnskode BKK)
Thai Airways
Thai Smile (Thai Airways’ lavprisselskab)
Bangkok Airways
Vietjet Air

Suvarnabhumi er Bangkoks nye lufthavn og den du lander i, når du ankommer fra Danmark. Lufthavnen ligger ca. 30 km øst for Bangkok og alt efter trafik tager det fra 30 minutter til 1 time at køre fra centrum til Suvarnabhumi.

Du kan også komme til lufthavnen med bussen eller via airport link – et tog, der kører fra stationen Phaya Thai i Bangkok til Suvarnabhumi. Check-in til indenrigsruterne ligger på level 4 (ligesom til de internationale fly) i række A og B til venstre , når du kommer ind i afgangshallen.

 

Fra Don Mueang Lufthavn

Disse flyselskaber flyver fra Don Mueang Lufthavn (lufthavnskode DMK)
AirAsia
Nok Air
Lion Air

Don Mueang Lufthavn er Bangkoks gamle lufthavn, der primært benyttes af lavprisselskaberne og charterflyvninger fra bl.a. Kina og Australien. Lufthavnen ligger knap 27 km nordøst for Bangkok, og det tager ca. 30 minutter til 1 time alt efter trafik at køre fra centrum til Don Mueang. Check-in til indenrigsruterne foregår i begge terminaler på level 3.

 

Ankomst til Phuket

Du kommer nemmest fra Phuket Lufthavn til dit hotel, hvis du har booket transport på forhånd. Er du på en pakkerejse har du som regel transport inkluderet, men er du på egen hånd, kan du få dit hotel til at hente dig i lufthavnen. Alternativt kan du booke lufthavnstransfer her.

Du kan selvfølgelig også tage en taxi. Gå til venstre når du kommer ud af lufthavnsbygningen og du vil se masser af chauffører, der tilbyder transport. Du kan henvende dig ved skranken, men også selv forhandle med chaufførerne. Regn med en pris ca. 500-1000 baht alt efter forhandlingsevne og hvor du skal hen på Phuket.

 

Hotel på Phuket

Tjek disse indlæg for at finde et hotel, der passer til dig:
De bedste hoteller på Phuket 2024
Overnatning for hele familien på Phuket – de bedste familiehoteller
De bedste billige steder på Phuket
Bo på stranden på Phuket
Luksushoteller på Phuket – her er de bedste steder
Phuket: 12 steder du kan bo i villa med egen pool

Det fulde udvalg af hoteller på Phuket kan du finde på hotels.com eller booking.com – de to sider har som regel også de billigste priser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *