fbpx

Fra Bangkok til Phuket – sådan gør du

Der ER muligt at køre fra Bangkok til Phuket, men uanset budget, så anbefaler jeg, at du tager flyet. Der er ca. 850 km fra den thailandske hovedstad til Phuket, og den knap 12 timer lange køretur er ikke meget billigere end at købe en flybillet. Dertil kommer selvfølgelig komforten – det er ikke sjovt at bruge en halv dag/nat på at bumle ned gennem Thailand i bus.

Der er utallige daglige flyforbindelser mellem Bangkok og Phuket med en række forskellige selskaber, der benytter enten Suvarnabhumi eller Don Mueang Lufthavn. Flyvetiden fra begge lufthavne er ca. 1 time og 20 minutter.

Inden du booker flybillet, så husk at sammenligne priser og hvad der er inkluderet. Som udgangspunkt er indchecket bagage ikke inkluderet hos lavprisselskaberne.

 

Fra Suvarnabhumi Lufthavn

Disse flyselskaber flyver fra Suvarnabhumi Lufthavn (lufthavnskode BKK)
Thai Airways
Thai Smile (Thai Airways’ lavprisselskab)
Bangkok Airways
Vietjet Air

Suvarnabhumi er Bangkoks nye lufthavn og den du lander i, når du ankommer fra Danmark. Lufthavnen ligger ca. 30 km øst for Bangkok og alt efter trafik tager det fra 30 minutter til 1 time at køre fra centrum til Suvarnabhumi. Du kan også komme til lufthavnen med bussen eller via airport link – et tog, der kører fra stationen Phaya Thai i Bangkok til Suvarnabhumi.

Check-in til indenrigsruterne ligger på level 4 (ligesom til de internationale fly) i række b og c til venstre , når du kommer ind i afgangshallen.

 

Fra Don Mueang Lufthavn

Disse flyselskaber flyver fra Don Mueang Lufthavn (lufthavnskode DMK)
AirAsia
Nok Air
Lion Air

Don Mueang Lufthavn er Bangkoks gamle lufthavn, der primært benyttes af lavprisselskaberne og charterflyvninger fra bl.a. Kina og Australien. Lufthavnen ligger knap 27 km nordøst for Bangkok, og det tager ca. 30 minutter til 1 time alt efter trafik at køre fra centrum til Don Mueang.

Check-in til indenrigsruterne foregår i terminal 2 på level 3. Terminalen genåbnede i 2015 efter en omfattende renovering.

 

Ankomst til Phuket

Du kommer nemmest fra Phuket Lufthavn til dit hotel, hvis du har booket transport på forhånd. Er du på en pakkerejse har du som regel transport inkluderet, men er du på egen hånd, kan du få dit hotel til at hente dig i lufthavnen.

Alternativt kan du tage en taxi. Gå til venstre når du kommer ud af lufthavnsbygningen og du vil se masser af chauffører, der tilbyder transport. Du kan henvende dig ved skranken, men også selv forhandle med chaufførerne. Regn med en pris ca. 500-1000 baht alt efter forhandlingsevne og hvor du skal hen på Phuket.

 

Hotel på Phuket

Se de bedste hoteller på Phuket lige nu:

1.Navatara Phuket ResortRawai BeachSe pris
2.Amari PhuketPatong BeachSe pris
3.Thavorn Beach Village ResortKamala BeachSe pris
4.Cascades Resort PhuketRawai BeachSe pris
5.BYD Lofts by X2Patong BeachSe pris
6.Renaissance Phuket ResortMai Khao BeachSe pris
7.Burasari Resort & SpaPatong BeachSe pris
8.Chanalai Garden ResortKata BeachSe pris
9.Lub d PhuketPatong BeachSe pris
10.Sansuko Ville BungalowChalongSe pris

Se også indlæggene: Overnatning for hele familien på Phuket – de bedste familiehotellerDe bedste billige steder på PhuketBo på stranden på PhuketLuksushoteller på Phuket – her er de bedste steder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *